BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm., om hvilke handlemuligheder hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og ministeren har over for kommunerne

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 5139

25. august 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7.juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 304

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 304:

” Vil ministeren oplyse, hvilke handlemuligheder hhv. Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering og ministeren har over for kommunerne, herunder hvad mini-

steriet historisk har gjort ift. at følge op og sanktionere kommuner, der begår lov-

brud og fejladministrerer reglerne på beskæftigelsesområdet? ”

Svar:

Jeg vil gerne understrege, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunen

administrerer lovgivningen korrekt.

Ifølge retssikkerhedslovens § 15 har kommunalbestyrelsen ansvaret for og beslut-

ter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og

sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning, herunder bl.a. lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår endvidere

udtrykkeligt af retssikkerhedslovens § 16, at kommunalbestyrelsen har pligt til at

føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter

både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Kommunalbesty-

relsen har således en handlepligt, hvis lovgivningen ikke administreres korrekt af

kommunens forvaltning.

Når det er sagt, følger jeg som beskæftigelsesminister - sammen med ministeriet og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - naturligvis med i, hvordan beskæfti-

gelseslovgivningen administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes,

om der leves op til Folketingets intentioner bag loven, og om lovgivningen fortsat

er hensigtsmæssig. I den forbindelse har jeg efter kommunestyrelseslovens § 63 a

ret til at udtale mig vejledende om lovligheden af kommunale dispositioner eller

undladelser.

Reglerne indeholder derimod ikke hjemmel til, at jeg eller ministeriet/styrelsen kan

pålægge en kommune at træffe bestemte afgørelser, og der er heller ingen formelt

fastsatte sanktionsbeføjelser over for kommuner, som administrerer i strid med lov-

givningen eller ikke lever op til intentionerne bag loven. Ankestyrelsen er klagein-

stans for kommunernes administrative afgørelser og varetager også statens tilsyn

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm., om hvilke handlemuligheder hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og ministeren har over for kommunerne

med kommunerne efter kommunestyrelseslovens § 47. For en nærmere beskrivelse

af handlemulighederne for Ankestyrelsens kommunaltilsyn henvises til besvarelsen

af BEU alm. del, spørgsmål 298.

På områder med hel eller delvis statsrefusion kan ministeriet dog afvise refusion el-

ler kræve udbetalt refusion tilbagebetalt, hvis de kommunale udgifter ikke er af-

holdt efter reglerne, fx hvis der er udbetalt kontanthjælp til personer, der ikke op-

fylder tildelingsbetingelserne. Dette vil typisk blive konstateret som led i den kom-

munale revision af kommunernes regnskaber på de refusionsdækkede områder.

Når der opstår sager om muligt lovbrud eller fejladministration, følger Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering typisk op ved direkte dialog med den enkelte kom-

mune om kommunens praksis i forhold til det gældende regelgrundlag. Har styrel-

sen behov for oplysninger fra kommunen for at kunne vurdere lovligheden med

henblik på at afgive en vejledende udtalelse, jf. § 63 a, har kommunen pligt til at

tilvejebringe de nødvendige oplysninger. Denne oplysningspligt for kommunerne

fremgår af kommunestyrelseslovens § 63.

I langt de fleste tilfælde ændrer kommunerne praksis på baggrund af en henven-

delse eller udtalelse fra ministeriet/styrelsen. Hvis en kommune ikke ændrer prak-

sis og bevidst undlader at overholde lovgivningen, kan det være en sag for Anke-

styrelsens kommunale tilsyn, jf. svaret på BEU alm. del, spørgsmål 298.

Er der tale om mere generelle problemer i kommunerne med at leve op til lovgiv-

ningen, vil der afhængig af forholdene i de enkelte tilfælde kunne være anledning

til at udsende supplerende information og vejledning om reglerne til alle kommu-

ner. For eksempel har jeg på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

brugen af skærpet rådighedssanktion efter § aktivlovens § 40 a i et brev til alle lan-

dets kommuner indskærpet, at kommunerne skal være opmærksomme på at over-

holde de gældende regler for sagsbehandlingen, og opfordret kommunerne til at

følge op i forhold til egen praksis og følge de anbefalinger, som fremgår af Anke-

styrelsens praksisundersøgelse.

Som beskæftigelsesminister kan jeg naturligvis også tage initiativ til at få lovgiv-

ningen på ministeriets område ændret, hvis det er det, der skal til. Vurderet ud fra

resultaterne fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse fungerer sanktionsreglerne

ikke hensigtsmæssigt ude i kommunerne, og derfor vil jeg som nævnt i svaret på

BEU alm. del, spørgsmål 285, indkalde partierne bag

Aftalen om mere enkle og

skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger

til en drøf-

telse af de problemstillinger, som Ankestyrelsens praksisundersøgelse fremhæver.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister