Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2741801_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
Victoria.velasquez.ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 5139
25. august 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 301
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (EL).
Spørgsmål nr. 301:
”På baggrund af de mange fejlbehandlede sager i kommunerne, har et væsentligt
antal borgere uretmæssigt mistet deres forsørgelsesgrundlag. Kommunen er natur-
ligvis forpligtiget til at tilbagebetale, hvad der retmæssigt tilkommer borgeren, men
borgeren bliver ikke kompenseret for kommunens fejl. Mener ministeren på det
grundlag, at der skal indføres en godtgørelse til borgere, der uretmæssigt får frata-
get deres forsørgelsesgrundlag? Der henvises til Ankestyrelsens undersøgelse
”Sanktioner 2 –
Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion når borgeren
udviser en manglende vilje til at stå til rådighed” fra april 2023.”
Svar:
Godtgørelse eller erstatning er ikke begreber, der generelt opereres med på kontant-
hjælpsområdet. Hvis en borger uretmæssigt får frataget sin kontanthjælp m.v. på
baggrund af en forkert afgørelse, skal kommunen genoptage sagen og efterbetale
hjælp til borgeren således, at borgeren stilles som om, fejlen ikke var sket. Derud-
over er kommunerne forpligtet til at hjælpe en borger på fode igen, hvis kommunen
har truffet en afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, og som
har haft konsekvenser for borgeren i form af fx hjemløshed.
Resultaterne fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse om den skærpede rådigheds-
sanktion viser efter min mening, at reglerne på området er for komplicerede, og
derfor mener jeg, at en løsning kræver, at vi først og fremmest kigger på sanktions-
reglerne. Derfor vil jeg indkalde partierne bag
Aftalen om mere enkle og skærpede
sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger
fra 2018 til en drøf-
telse af de problemstillinger, som Ankestyrelsens praksisundersøgelse fremhæver.
sanktionsreglerne.
Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke pege på konkrete ændringsforslag men afvente
drøftelserne.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm., om de mange fejlbehandlede sager i kommunerne
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2