BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om budgetforbedring på cirka tre milliarder kroner ved afskaffelse af Store Bededag

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Faktaark

Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en

helligdag

En afskaffelse af en helligdag, som hvert år falder på en hverdag, vurderes at

kunne øge den samlede præsterede arbejdstid med ca. 0,34 pct. årligt svarende til

en stigning i strukturelle beskæftigelse på ca. 8.500 fuldtidsbeskæftigede. Forslaget

skønnes at styrke den strukturelle offentlige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. og

øge strukturelt BNP med ca. 9,4 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske virkninger ved afskaffelse af én helligdag, som hvert år falder på en hverdag

11. januar 2023

Præsteret

arbejdstid

(pct.)

Afskaffelse af én helligdag, som

hvert år falder på en hverdag

0,34

Strukturel

Effektivt

offentlig saldo

arbejdsudbud

(mia. kr., 2023-ni-

(fuldtidspersoner)

veau)

8.500

3,2

Strukturelt

BNP

(mia. kr., 2023)

9,4

Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 og egne beregninger.

Beregningsprincipperne blev udviklet i forlængelse af, at Arbejdsmarkedskommis-

sionen havde beregnet virkningen på de offentlige finanser, hvis alle beskæftigede

arbejder én time ekstra om ugen, jf. Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009).

Principperne er tidligere anvendt fx i forbindelse med vurdering af forslag om af-

skaffelse af helligdage i 2012, i efterfølgende

Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 332

(Alm. del) af 4. maj 2017

og i beregninger til brug for Justitsministeren i forbindelse

med behandling af

B45 Folketingsbeslutning om valdemarsdag den 15. juni som dansk nati-

onaldag

(2020). I alle disse beregninger er det lagt til grund, at afskaffelsen/indfø-

relsen af én helligdag ændrer den præsterede arbejdstid på 0,34, når den falder på

en hverdag.

1. Gennemslag på den præsterede arbejdstid afspejler forslagets normdannende karakter

Virkningen på den præsterede årlige arbejdstid ved afskaffelse af én helligdag tager

udgangspunkt i et standardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én

dag til 223 arbejdsdage, hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid

med ca. 0,45 pct. I beregningen – givet gennemslaget,

jf. nedenfor

– hæves den gen-

nemsnitlige arbejdstid. Dvs. deltidsbeskæftigede forudsættes at få en relativt min-

dre absolut arbejdstidsstigning end fuldtidsbeskæftigede.

En afskaffelse af en helligdag vil imidlertid ikke give et fuldt gennemslag på den

årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge af have et

uændret antal arbejdstimer. Det kan fx ske ved, at nogle i større omfang vælger at

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om budgetforbedring på cirka tre milliarder kroner ved afskaffelse af Store Bededag

Side 2 af 4

afspadsere overarbejde (frem for udbetaling) – eller vælger et større ferieomfang

ved i mindre grad at få udbetalt feriefridage. På tilsvarende vis kan det ikke for-

ventes, at selvstændige fuldt ud øger deres arbejdstid, som de i højere grad end

lønmodtagere, selv kan fastlægge. Endelig kan der være lønmodtagere, der i forve-

jen arbejder på helligdagen uden, at de kompenseres med en ekstra fridag på et an-

det tidspunkt.

Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at gennemslaget på den samlede

præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgelsen af den årlige arbejdstid på ca.

0,45 pct. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid forøges med ca. 0,34 pct.

Den positive virkning på det effektive arbejdsudbud afspejler en antagelse om, at

antallet af hverdage, ligesom mange andre forhold kan være, normdannende for

arbejdsomfanget. Fx er de nuværende arbejdstidsregler (i bred forstand) et eksem-

pel på, at strukturerne på arbejdsmarkedet, som skaber rammerne de enkelte løn-

modtageres arbejdsomfang. De nuværende arbejdstidsregler er ikke nødvendigvis i

overensstemmelse med alles individuelle præferencer. Der kan således både være

personer, der har præferencer for et større og mindre arbejdsomfang.

Det lægges til grund, at store dele af de beskæftigede på arbejdsmarkedet har præ-

ferencer, der ligger relativt tæt på de nuværende arbejdstidsregler. Ved mindre æn-

dringer i fx den årlige standardarbejdstid er udgangspunktet, at disse grupper vil

følge normen på arbejdsmarkedet.

Erfaringsmæssigt er de regler, som sættes op via lovgivning eller kollektive aftaler,

af stor betydning for hvordan befolkningen reagerer. Fx er 37 timers arbejdsuge,

antallet af ferie- og helligdage normdannede for, hvor meget der arbejdes i løbet af

et år. Tilsvarende betyder folkepensionsalderen at en stor andel personer vælger

at trække sig, når de opnår denne alder, selvom der ikke er en særlig økonomisk

tilskyndelse til at trække sig tilbage netop på dette tidspunkt på grund af mulighe-

den for opsat (højere) folkepension, hvis der arbejdes efter folkepensionsalderen.

Det er en tilsvarende normdannede effekt, der lægges til grund ved afskaffelsen af

én helligdag.

Den normdannede virkning understøttes også af, at når én helligdag konverteres

til en almindelig hverdag vil samfundet holde åbent, fx vil dagtilbud til pasning af

børn være åbne. Den nye hverdag bliver altså fundamentalt anderledes end den

tidligere helligdag, og personer, der i dag ønsker at arbejde, men som ikke kan ar-

bejde, fordi de ikke kan få passet deres børn, eller fordi deres arbejdsplads er luk-

ket, får større mulighed for at arbejde.

Derudover kan den enkeltes præferencer blive påvirket af fx kulturelle forhold, li-

gesom regler på arbejdsmarkedet indirekte kan påvirke den enkeltes præferencer.

Fx vil værdien af at holde fri på en dag, hvor andre arbejder, kunne opleves som

mindre end at holde fri på dage, hvor ens familie og venner også har fri. Således

kan den enkeltes præferencer gradvist tilpasse sig normerne på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om budgetforbedring på cirka tre milliarder kroner ved afskaffelse af Store Bededag

Side 3 af 4

Det er vurderingen, at nogle personer vil reagere på en sådan måde, at deres sam-

lede årlige arbejdstid ikke ændres, fordi de holder fri på et andet tidspunkt, nogle

vil arbejde mindre end en dag ekstra, fordi de reducerer arbejdstiden på andre

tidspunkter af året, men ikke fuldt svarende til den ekstra arbejdsdag, og endelig

vil der være personer, som fuldt ud forøger deres arbejdstid med den ekstra ar-

bejdsdag. Samlet vil der således være et større arbejdsudbud efter afskaffelsen af

helligdagen.

Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen på ¾ af bruttovirkningen er behæftet med

usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. På længere

sigt er usikkerheden større. Finansministeriet er ikke bekendt med empiri, der illu-

strerer om, og i givet fald hvor hurtigt beskæftigelsesvirkningerne evt. aftager, og

Finansministeriet vurderer, at det er mest retvisende, at det lægges til grund, at ef-

fekten på arbejdstiden er varig. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke

tidligere i 2012, 2017 og 2020 har været lagt til grund, at effekten skulle være mid-

lertidig.

Finansministeriet har tidligere argumenteret for, at de normdannede effekter kan

svækkes ved meget store justeringer. Som det fremgår af et tidligere svar til Folke-

tinget, må det antages, at den normdannende effekt og dermed gennemslaget på

arbejdstiden er faldende jo flere helligdage (eller fridage), der afskaffes.

Usikkerheden i forhold til den skønnede arbejdsudbudsvirkning, håndteres på

linje med almindelig praksis i den finanspolitiske planlægning. Det betyder, at nye

informationer fx om arbejdstiden indarbejdes i de løbende opdateringer af de mel-

lemfristede fremskrivninger og udmålingen af det finanspolitiske råderum. En

eventuel højere eller lavere arbejdstid end skønnet vil således løbende – på linje

med andre nye informationer – blive håndteret i den finanspolitiske planlægning.

Dvs. hvis arbejdstiden stiger mindre/mere end forventet vil råderummet tilsva-

rende formindskes/forøges.

2. Fuld lønkompensation for at øget arbejdstid

Det er lagt til grund for beregningen, at der er fuld lønkompensation for det mer-

arbejde, der følger af afskaffelsen af en helligdag. Det betyder, at de beskæftigedes

årsløn stiger svarende til stigningen i deres årlige arbejdstid. Det stigende arbejds-

udbud vurderes derimod ikke i sig selv at påvirke timelønsniveauet (aflønningen

per aftalt arbejdstime). Det skal ses på baggrund af, at timelønnen på sigt stiger

med timeproduktiviteten, der ikke påvirkes af et stigende arbejdsudbud.

Det skal bemærkes, at beregningen ikke eksplicit tager højde for, at nogle personer

i forvejen arbejder på en helligdag og modtager ekstra betaling for disse arbejdsti-

mer. Ved en afskaffelse af en helligdag vil denne ekstrabetaling bortfalde. Det vur-

deres, at virkningen af dette forhold er beskedent i forhold til den samlede lønstig-

ning – og vil kunne holdes inden for rammer af, at der beregningsteknisk er lagt til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om budgetforbedring på cirka tre milliarder kroner ved afskaffelse af Store Bededag

Side 4 af 4

at grund, at gennemslaget på arbejdstimer og dermed løn er på ¾ af det fulde po-

tentiale.

3. Højere offentlige indtægter, men uændrede offentlige udgifter

Forbedring af de offentlige finanser ved en afskaffelse af en helligdag afspejler et

øget skatteprovenu. Virkningen er beregnet givet den forudsatte stigning i den

præsterede arbejdstid og uændrede offentlige udgifter.