Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Kim Valentin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/08243
25. august 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 295
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Kim Va-
lentin (MFU).
Spørgsmål nr. 295:
”Vil
ministeren redegøre for om, og i så fald hvordan, hævninger fra personlig ejet
virksomhed i virksomhedsordningen i form af et opsparet overskud hensat til senere
hævning, som konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L117, Folketingsåret 2022-
23 (2. samling), indgår i beregningen af modregningen i folkepensionens grundbe-
løb og pensionstillæg for folkepensionister og folkepensionisters ægtefælle, som
henholdsvis arbejdende folkepensionist, ikke-folkepensionist eller folkepensionist?”
Svar:
For regeringen er det vigtigt, at de seniorer, der kan og vil arbejde efter at de har
opnået folkepensionsalderen, også har mulighed for det.
Med vedtagelse af lovforslag nr. L 117, Folketingsåret 2022-23 (2. samling), er
indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensio-
nens grundbeløb og pensionstillæg afskaffet. Det gælder, uanset om pensionisten er
lønmodtager eller selvstændig. Hensigten er dermed at gøre det mere attraktivt for
seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også efter, at senioren har nået sin
folkepensionsalder. Det betyder, at man ikke behøver at sætte sig ind i reglerne om
modregning, før man siger ja til at arbejde eller være aktiv i driften i sin selvstæn-
dige virksomhed.
Overskud fra selvstændig virksomhed, som er omfattet af virksomhedsordningen,
vil blive anset som indtægt ved personligt arbejde, og vil derfor ikke nedsætte fol-
kepensionens grundbeløb eller pensionstillæg, hvis den selvstændige er aktiv i drif-
ten. Selvstændige, som ønsker at være aktive i egen virksomhed efter opnået folke-
pensionsalder, vil dermed kunne anvende overskud i virksomheden til løbende at få
udbetalt løn, indtil folkepensionisten ikke deltager aktivt i driften mere. Det med-
virker til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Vedtagelsen af L 117 kommer efter, at der den 1. januar 2023 trådte en ny lov i
kraft, der betyder, at folke-, senior- og førtidspension udbetales uafhængigt af pen-
sionistens ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde. Det betyder,