BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om hvilken effekt en stigning i bundskatten på henholdsvis 10 pct., 20 pct., 30 pct. og 40 pct. vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt, på skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed opgjort på ginikoefficienten samt på miljø og klima med udgangspunkt i beregningsmodellen GrønREFORM

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

21. december 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 277 (Alm. del) af

29. juni 2023 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt en stigning i bundskatten på henholdsvis 10

pct., 20 pct., 30 pct. og 40 pct. vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og delta-

gelseseffekt, på skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed

opgjort på ginikoefficienten samt på miljø og klima med udgangspunkt i bereg-

ningsmodellen GrønREFORM? Ministeren bedes besvare spørgsmålet både med

og uden indregning af dynamiske effekter som følge af evt. ændret adfærd.

Svar

Bundskattesatsen udgør efter gældende regler 12,06 pct. En stigning i bundskatte-

satsen på 10 pct., svarende til en forhøjelse med 1,21 pct.-point, skønnes at være

forbundet med et merprovenu på 12 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Provenuvirkningen af en forhøjelse af bundskattesatsen er omtrent proportional

med ændringen. Således vurderes en forhøjelse af bundskattesatsen på 40 pct.

(4,82 pct.-point) at være forbundet med et merprovenu på knap 48 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en stigning i bundskattesatsen, 2023

Forhøjelse af bundskattesatsen

20 pct.

30 pct.

(2,41 pct.-point) (3,62 pct.-point)

Mia. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning (efter tilbageløb)

Provenuvirkning (efter tilbageløb

og adfærd)

17,1

13,2

12,0

34,3

26,4

24,0

Pct.-point

Fordelingsvirkning, Gini-koefficient

-0,06

-0,12

-0,17

-0,23

51,4

39,6

35,9

68,5

52,8

47,7

10 pct.

(1,21 pct.-point)

40 pct.

(4,82 pct.-point)

Anm.: De opgjorte virkninger tager udgangspunkt i Skatteministeriets regneprincipper for opgørelse af

samfundsøkonomiske virkninger og adfærdsvirkninger af personskatteændringer.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om hvilken effekt en stigning i bundskatten på henholdsvis 10 pct., 20 pct., 30 pct. og 40 pct. vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt, på skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed opgjort på ginikoefficienten samt på miljø og klima med udgangspunkt i beregningsmodellen GrønREFORM

Side 2 af 3

Det vurderes, at en 10 pct. stigning i bundskattesatsen vil bidrage til et fald i de

målte indkomstforskelle på 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Den ud-

lignende effekt på indkomstforskellene, af at forhøje en proportional skat, skal

bl.a. ses i sammenhæng med personfradraget og ikke-skattepligtige indkomstover-

førsler, herunder fx boligstøtte, der har større betydning for de lavere indkomst-

gruppers disponible indkomster.

En stigning i bundskattesatsen på 10 pct. vurderes at medføre et fald i arbejdsud-

buddet svarende til 3.750 fuldtidspersoner. Det lavere arbejdsudbud kan hovedsa-

gelig henføres til timeeffekten (øget marginalskat), mens den øgede bundskat kun

har relativt begrænset effekt på deltagelsen, idet der betales bundskat af såvel ar-

bejdsindkomst som overførselsindkomst. Reduktionen i arbejdsudbuddet ved en

forhøjelse af bundskatten med 10 pct. vurderes at afspejle sig i et fald i BNP på i

størrelsesorden 3,7 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Arbejdsudbudskonsekvenser af en stigning i bundskattesatsen, 2023

10 pct.

(1,21 pct.-point)

Forhøjelse af bundskattesatsen

20 pct.

30 pct.

(2,41 pct.-point) (3,62 pct.-point)

Fuldtidspersoner

40 pct.

(4,82 pct.-point)

Arbejdsudbudsvirkning

- Heraf timeeffekt

- Heraf deltagelseseffekt

-3.750

-3.475

-275

-7.600

-7.075

-550

Mia. kr. (2023-niveau)

-11.575

-10.750

-825

-15.675

-14.550

-1.125

BNP-virkning

-3,7

-7,5

Minutter pr. uge

-11,4

-15,4

Gennemsnitlig ændring i ugentlig

arbejdstid blandt beskæftigede

-2�½

-5�½

-8

-11

Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Arbejdsudbudsvirkningerne er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.

Afrunding i tabellen indebærer, at summen af elementerne ikke nødvendigvis stemmer med de anførte

totaler. Ændringen i forventet ugentlig arbejdstid er beregnet for en fuldtidsbeskæftiget. Der antages, at en

fuldtidsbeskæftiget arbejder 44,4 uger i løbet af et år, hvilket svarer til 1642,8 timer i fuldtidsbeskæftigelse.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Det lavere arbejdsudbud blandt de beskæftigede (timeeffekten) svarer til et fald i

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på ca. 2�½ minut ved en stigning i bund-

skatten på 10 pct. og ca. 11 minutter, hvis bundskatten øges med 40 pct.

De miljø- og klimamæssige konsekvenser kan ikke konkret vurderes ved hjælp af

GrønReform-modellen på nuværende tidspunkt,

jf. besvarelse af spørgsmål 276.

End-

videre bemærkes, at klimamålene om blandt andet en reduktion i klimaudlednin-

gerne med 70 pct. i 2030 (i forhold til 1990) og målet om klimaneutralitet, som i

regeringsgrundlaget fremrykkes til 2045, ikke er afhængige af et bestemt sam-

fundsøkonomisk forløb. Dog gælder, at det samfundsøkonomiske forløb kan på-

virke omfanget af de virkemidler, der vil være påkrævede for at indfri målene.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister