BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om hvilken effekt en afskaffelse af rådighedsforpligtelsen for ydelsesmodtagere vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

10. oktober 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 275 (Alm. del) af

29. juni 2023 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)

Spørgsmål

”Vil ministeren oplyse, hvilken effekt en afskaffelse af rådighedsforpligtelsen for

ydelsesmodtagere vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelsesef-

fekt?”

Svar

Det er en grundlæggende betingelse for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kon-

tanthjælp, uddannelseshjælp, SHO-ydelse, ressourceforløbsydelse og ledigheds-

ydelse, at borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at borgeren

aktivt udnytter sine arbejds- og uddannelsesmuligheder samt deltager i aktiverings-

tilbud. Såfremt rådighedsforpligtelsen afskaffes, vil det alt andet lige medføre, at

en række overførselsindkomster bliver ydelser uden modkrav.

Rådighedsforpligtelsen hører sammen med

princippet om ”ret og pligt”, som

in-

debærer, at borgere skal yde en indsats for at komme i job for at modtage en af de

ovennævnte overførselsindkomster. Rådighedsforpligtelsen indebærer således en

pligt til at søge job, deltage i samtaler eller aktiveringstilbud, mv., dvs. aktiviteter

som kan være forbundet med flere forskellige adfærdseffekter,

jf. nedenfor.

Der forefindes en række studier, som belyser beskæftigelseseffekten af enkelte til-

bud og aktiviteter under den aktive beskæftigelsesindsats, herunder er der empi-

risk evidens for, at flere af indsatserne er forbundet med positive beskæftigelsesef-

fekter. Det er dog ikke på baggrund af disse eksisterende studier af enkelte indsat-

ser muligt at skønne over den samlede effekt af rådighedsforpligtelsen under ét,

dvs. på makroniveau, ligesom der ikke forefindes særskilte studier af beskæftigel-

sesvirkningen af rådighedsforpligtelsen

i sig selv.

Det er derfor ikke umiddelbart muligt at angive et skøn for virkningen af en af-

skaffelse af rådighedsforpligtelsen under ét, herunder konkrete effekter på arbejds-

udbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt. Det vurderes dog alt andet lige, at en

afskaffelse af rådighedsforpligtelsen vil have en betydelig negativ virkning på ar-

bejdsudbuddet, da det vil indebære en afskaffelse af krav til borgeres deltagelse i

jobsøgning og i den aktive indsats, hvor flere af de enkelte tilbud i sig selv er for-

bundet med positive beskæftigelseseffekter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om hvilken effekt en afskaffelse af rådighedsforpligtelsen for ydelsesmodtagere vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt

Side 2 af 3

Det bemærkes i den forbindelse, at aktive indsatser kan være forbundet med en

række adfærdseffekter, hvor der teoretisk skelnes mellem henholdsvis en sorte-

rings-, motivations-, fastholdelses- og programeffekt,

jf. Regneprincipper på beskæfti-

gelses- og overførelsesområdet, Finansministeriet 2021.

Sorteringseffekten

beskriver, at færre personer overgår fra beskæftigelse til ledighed

som følge af den aktive indsats. Det skyldes dels, at personer i beskæftigelse øger

deres arbejdsindsats for at undgå opsigelse, og dels at opsagte søger mere intensivt

efter et nyt job, inden de overgår til ydelsessystemet. Med andre ord vil den aktive

indsats i sig selv indebære, at beskæftigede reducerer tilgangen til ledighed, fordi

samtaler, aktivering mv. ses som en omkostning forbundet med det at være ledig.

Motivationseffekten

øger afgangen fra ledighed forud for aktiveringsindsatsen, fordi

udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde arbejde inden den aktive indsats

påbegyndes.

Fastholdelseseffekten

indebærer en reduceret afgang fra ledighed under

visse aktiveringsforløbet og indsatser, fordi ledige typisk er mindre jobsøgende un-

der aktivering. Endelig består

programeffekten

i, at visse former for aktivering for-

bedrer lediges kvalifikationer og dermed chancen for efterfølgende at komme i be-

skæftigelse.

Finansministeriet indregner adfærdseffekter af den aktive indsats, hvis der er til-

strækkeligt grundlag for det, herunder på baggrund af evidensen på området,

jf.

Regneprincipper på beskæftigelses- og overførelsesområdet, Finansministeriet 2021.

Der ind-

regnes for eksempel positive adfærdseffekter i form af motivations- og programef-

fekter af samtaler med ledige afholdt inden for det første halve år af ledighedsperi-

oden. Derudover indregnes der fx adfærdseffekter af ændringer i tidspunktet for,

hvornår jobcentret senest skal give aktive tilbud til ledige i form af det første så-

kaldte ret og pligt-tilbud, da der generelt er tegn på motivationseffekter af aktive

tilbud. En afskaffelse af rådighedsforpligtelsen vil alt andet lige indebære, at ledige

ikke længere har pligt til at deltage i samtaler eller ret og pligt-tilbud. Dette må

med udgangspunkt i de gældende regneprincipper på området isoleret set forven-

tes at forlænge deres ledighedsforløb og dermed også indebære en negativ arbejds-

udbudseffekt.

Dertil bemærkes, at bl.a. Det Økonomiske Råd har peget på, at studier, som med-

tager motivationseffekten, viser, at netop denne effekt giver anledning til væsent-

lige positive beskæftigelseseffekter som følge af, at selve udsigten til at skulle del-

tage i aktive indsatser tilskynder ledige til at søge arbejde,

jf. Dansk Økonomi, efterår

2012, De Økonomiske Råd 2012.

Der er altså overordnet set evidens, der viser, at visse aktive indsatser, som rådig-

hedsforpligtelsen indebærer en pligt til at deltage i, er forbundet med positive be-

skæftigelseseffekter, hvorfor en afskaffelse heraf forventeligt vil indebære negative

beskæftigelseseffekter. Det bemærkes i den sammenhæng, at det er svært at vur-

Side 3 af 3

dere effekterne af rådighedsforpligtelsen alene ved at se på effekterne af de en-

kelte elementer i rådighedsforpligtelsen, fordi effekterne kan tilvejebringes af eksi-

stensen af systemet som sådan og ikke nødvendigvis af elementerne hver for sig.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister