BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 267: MFU spm. om man inden for Danmarks internationale forpligtelser kan sikre, at udlændinge, der har fået en fængselsstraf eller lignende foranstaltning for kriminalitet i Danmark, frakendes retten til at opnå dansk pension (folke-, senior- og førtidspension)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Peter Kofod (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

27. oktober 2023

J.nr. 23/07996

–

2023-5033

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

267 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter

Kofod (Dansk Folkeparti).

Spørgsmål nr. 267:

”Vil

ministeren i forlængelse af BEU alm. del

–

svar på spørgsmål 255, folketings-

året 2022-23 (2. samling), redegøre for, om man inden for Danmarks internationale

forpligtelser kan sikre, at udlændinge, der har fået en fængselsstraf eller lignende

foranstaltning for kriminalitet i Danmark, frakendes retten til at opnå dansk pension

(folke-, senior- og førtidspension), og vil ministeren under alle omstændigheder

sikre, at udlændinge ikke optjener ret til dansk pension under fængsling, afsoning

af fængselsstraf eller ved anbringelse på institution eller hospital som surrogat for

fængsling?”

Svar:

Til brug for besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som op-

lyser følgende:

”1.

Det fremgår af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller

sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det of-

fentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Der henvises til Jens Peter Christensen, m.fl., Grundloven med kommentarer

(2015), side 485, hvor bl.a. følgende er anført:

”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestemmelsen ikke blot

omfatter danske statsborgere, men også udlændinge, der opholder sig lovligt her i

landet (modsat Ross 1980 s. 785). I U 2012.1761 H fastslog Højesteret, at en ud-

lænding med opholdstilladelse som flygtning var omfattet af den personkreds, som

er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Det er nærliggende, at også andre udlæn-

dinge, der opholder sig mere end rent midlertidigt her i landet, vil kunne være om-

fattet af bestemmelsen. Grundlovens § 75, stk. 2, er ikke til hinder for, at det be-

stemmes, at udlændinge skal udsendes af landet

–

herunder også som følge af, at

udlændinge ikke er

i stand til at forsørge sig selv.”

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 267: MFU spm. om man inden for Danmarks internationale forpligtelser kan sikre, at udlændinge, der har fået en fængselsstraf eller lignende foranstaltning for kriminalitet i Danmark, frakendes retten til at opnå dansk pension (folke-, senior- og førtidspension)

Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et vist ek-

sistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjælpens størrelse

og form, dvs. pengebeløb eller mad og husly, er ikke fastsat i grundlovens § 75,

stk. 2.

Ved dom af 15. februar 2012 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1761) i

den såkaldte »Starthjælpssag« har Højesteret fastslået, at grundlovens § 75, stk. 2,

må forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for

personer, der er omfattet af bestemmelsen, og at de ved domstolene kan få prøvet,

om kravet er opfyldt.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det inden for rammerne af grundlovens § 75,

stk. 2, vil kunne være muligt at indføre en ordning, hvor en person ved dom kan

frakendes retten til at opnå dansk pension, hvis den pågældende idømmes en fæng-

selsstraf eller lignende foranstaltning for kriminalitet i Danmark, forudsat at den

pågældende på anden vis sikres ret til et eksistensminimum af det offentlige, f.eks.

ved at vedkommende har adgang til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpoli-

tik.

For så vidt angår muligheden for at frakende kriminelle udlændinge retten til dansk

pension og muligheden for, at kriminelle udlændinge ikke skal optjene ret til pen-

sion under strafafsoning, oplyser Justitsministeriet om forholdet til Danmarks Inter-

nationale forpligtelser, at:

I henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel

14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres

uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden over-

bevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Den opregnede liste af diskrimi-

nationsgrunde er ikke udtømmende. Bestemmelsen omfatter efter Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) praksis såvel direkte som indirekte for-

skelsbehandling.

Som det fremgår af bestemmelsen, gælder forbuddet mod diskrimination alene for-

skelsbehandling for så vidt angår rettigheder og friheder, der er anerkendt efter

EMRK. Det er ikke et krav, at der foreligger en krænkelse af øvrige materielle be-

stemmelser i konventionen. Efter Domstolens praksis er det derudover afgørende

for, om der foreligger en krænkelse af bestemmelsen, at der er tale om forskelsbe-

handling i sammenlignelige situationer, om der er en objektiv og rimelig begrun-

delse for forskelsbehandlingen, og at forskelsbehandlingen er proportional, jf. Jon

Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6.

udgave (2023), side 1279 ff.

Artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK omhandler beskyttelsen af ejendomsretten.

Bestemmelsens anvendelsesområde omfatter efter Domstolens praksis også sociale

ydelser, herunder pension, i det omfang borgere efter lovgivningen er tillagt ret

hertil, jf. bl.a. Domstolens afgørelse i klagesagen

Stec og andre mod Storbritannien

af 5. september 2005, pr. 47-56.

I sagen

S.S. m.fl. mod Storbritannien

af 21. april 2015, pr. 37-48, fandt Domstolen,

at det ikke udgjorde en krænkelse, at en person indlagt på et psykiatrisk hospital i

henhold til dom i en straffesag mistede ret til sociale ydelser, herunder pension, så

længe han var frihedsberøvet i henhold til dom, mens andre, herunder personer

tvangsindlagt på psykiatrisk hospital, ikke mistede ret til sociale ydelser. Der var

tale om et område, hvor statens skønsmargin var bred, idet der var tale om indret-

ning af straffesystem og socialpolitik, og retten til sociale ydelser indtrådte på ny,

når personen blev løsladt.

Hvorvidt der inden for rammerne af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i

1. Tillægsprotokol til EMRK kan indføres en ordning, hvor en udlænding ved dom

kan frakendes retten til at opnå dansk pension, hvis den pågældende idømmes en

fængselsstraf eller lignende foranstaltning for kriminalitet i Danmark, vil afhænge

af, om der er tale om forskelsbehandling i sammenlignelige situationer, om ordnin-

gen varetager et anerkendelsesværdigt formål, og om der er proportionalitet mel-

lem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.

Det bemærkes, at det følger af Domstolens praksis, at forskelsbehandling baseret

udelukkende på nationalitet alene kan begrundes i tvingende og meget vægtige

hensyn, jf. bl.a. præmis 113-114 i dommen

Biao mod Danmark

af 24. maj 2016 og

dommen

Gaygusuz mod Østrig

af 16. september 1996. Der er ikke i spørgsmålet

peget på hensyn, som kan begrunde den i spørgsmålet foreslåede ordning, eller

hvordan en sådan ordning vil kunne overholde proportionalitetskravet.”

Justitsministeriet kan endelig bemærke, at en ordning af den karakter, der er

nævnt i spørgsmålet, ikke vil kunne gennemføres for så vidt angår personer, som er

omfattet af EU-retten, jf. bl.a. forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale

sikringsordninger.”

Jeg kan henholde mig til ovennævnte vurdering.

Det er i udgangspunktet en grundlæggende betingelse for ret til social pension

(folke-, senior- og førtidspension), at modtageren har dansk indfødsret. Indfødsrets-

kravet gælder ikke for udlændinge, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år

mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst fem år umiddelbart

inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Kravet om dansk indfødsret er fraveget for udlændinge, som har fået opholdstilla-

delse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven. Kravet om dansk indfødsret

er desuden fraveget i henhold til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af

sociale sikringsordninger.

Retten til at opnå dansk social pension (folke-, senior- og førtidspension) bygger på

et optjeningsprincip, hvor retten til pension blandt andet er knyttet op på antal år

med bopæl i Danmark.

Alle, herunder udlændinge, der har optjent ret til pension, får pension i overens-

stemmelse med den tid, de har boet i Danmark. Retten til fuld folkepension er be-

tinget af fast bopæl i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden mellem det fyldte

15. år til folkepensionsalderen. Retten til fuld førtidspension, seniorpension og tid-

lig pension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden

mellem det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes.

For personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af so-

ciale sikringsordninger, sidestilles beskæftigelse i et andet land inden for EU, EØS

og Schweiz med bopælsår. Kravet om indfødsret, bopæl og optjening kan være fra-

veget efter overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande.

Udbetaling af pension ophører, hvis pensionisten indsættes i fængsel eller arrest-

hus, idet forsørgelsen herefter anses for sikret via kost og logi under Kriminalfor-

sorgen. Hvis en pensionist er idømt fængselsstraf, men midlertidigt anbringes på

hospital, er forsørgelsen ligeledes sikret gennem kost og logi, hvorfor pensionen i

denne periode derfor heller ikke vil blive udbetalt.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister