BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om talepapir fra samråd den 21/6-23 om landsretsdom, der frikender Ankestyrelsen og kommunen for afslag på førtidspension til en borger med udtalte og dokumenterede psykiske lidelser, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Lukket samråd (J - L) om Østre Landsrets

dom i sag om førtidspension d. 21. juni kl.

14.10

–

15.10.

12. juni 2023

J.nr. 2023 - 4390

CAP

Lukas Valentin

Samrådsspørgsmål J, stillet af Victoria Velasquez (EL)

Østre Landsret har for nyligt fældet dom i en sag, hvor en borger havde lagt

sag an mod Ankestyrelsen for at give kommunen medhold i dens afgørelse

om, at den respektive borger ikke kunne få tilkendt førtidspension. Kommu-

nen og Ankestyrelsen vurderer, at borgeren skal deltage i aktivering på trods

af, at der foreligger lægelig dokumentation for, at borgeren lider af PTSD og

selvmordstanker, som ifølge læger kan forværres ved deltagelse i aktivering.

Vil ministeren kommentere på, hvad udfaldet af dommen siger om den

måde, hvorpå kommunerne behandler sager, hvor borgeren er dokumenteret

meget syg? Anerkender ministeren, at dommen og Ankestyrelsens afgørelse

er udtryk for, at reglerne bør laves om? Det bemærkes, at dommen fra Østre

Landsret endnu ikke er offentliggjort. Der henvises imidlertid ikke til ind-

holdet i dommen, men til det principielle i, at Ankestyrelsen frikendes på

trods af, at kommunens afgørelse var i uoverensstemmelse med lægelige ud-

talelser.

Samrådsspørgsmål K, stillet af Victoria Velasquez (EL)

På kritik af kommunernes behandling af sager om aktivering af syge bor-

gere, har både den tidligere og den nuværende minister understreget, at

kommunerne ikke må igangsætte indsatser, der kan forværre borgerens hel-

bred. Mener ministeren ikke, at sager som den fra Østre Landsret

–

blandt

mange andre sager

–

vidner om en konflikt mellem lovens intention om, at

beskæftigelsesindsatser ikke må forværre borgerens helbred og kommuner-

nes praksis, hvor det gang på gang dokumenteres, at indsatser iværksættes

på trods af lægelige vurderinger om at det kan forværre borgerens helbred?

Og anerkender ministeren, at kommunerne har meget stort råderum ift.

hvordan og hvilke lægefaglige oplysninger, der lægges til grund for behand-

lingen af sager om f.eks. førtidspension?

Samrådsspørgsmål L, stillet af Victoria Velasquez (EL)

Vil ministeren være med til at skærpe kommunernes forståelse af udsagnet

om, at helbredet ikke må forværres ved deltagelse i beskæftigelsesindsatser,

eksempelvis ved at indarbejde det i selve lovteksten? Eller har ministeren

andre forslag til, hvordan det over for kommunernes kan skærpes, at syge

borgere ikke skal udsættes for aktiviteter, der gør dem sygere?

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om talepapir fra samråd den 21/6-23 om landsretsdom, der frikender Ankestyrelsen og kommunen for afslag på førtidspension til en borger med udtalte og dokumenterede psykiske lidelser, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J-L

[Indledning]

Tak til Victoria Velásquez for igen at have ind-

kaldt til samråd. Og tak for at skabe et fortroligt

rum. Jeg kan dog ikke kommentere på enkeltsager.

Samrådsspørgsmålene handler om helt centrale

spørgsmål i beskæftigelsesindsatsen: om borgernes

retssikkerhed, om den beskæftigelsesrettede ind-

sats tager nødvendige hensyn til syge borgere, og

hvordan vi indretter beskæftigelsesindsatsen for

syge borgere. Det er alle vigtige spørgsmål.

Jeg vil besvare spørgsmål J og K samlet

–

hvor der

spørges ind til gældende regler og praksis med af-

sæt i en konkret sag fra Østre Landsret. Derefter

vil jeg besvare spørgsmål L, hvor der spørges til,

hvilke initiativer regeringen vil tage på området.

Jeg svarer derfor på spørgsmålene med afsæt i de

problemstillinger, der er på spil i sagerne.

Jeg vil gerne understrege, at jeg finder det dybt

ulykkeligt, når der er borgere som oplever, at kom-

munen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til deres

helbredsmæssige situation.

Der er lavet mange regler på området, som skal

sikre, at beskæftigelsesrettede indsatser

aldrig

må

gå ud over borgerens helbred. Men samtidig har vi

set alt for mange enkeltsager, som spørgeren hen-

viser til, som viser, at reglerne ikke altid fungerer i

praksis.

[Regler om førtidspension og fleksjob]

Det er sådan set gode intentioner, der ligger bag de

gældende regler. Borgere i det danske velfærdssy-

stem har ret til en række forskellige ydelser, hvis

man ikke kan forsørge sig selv.

Ydelserne er behovsbestemte, og den enkelte bor-

ger skal derfor visiteres til dem. Det er et helt cen-

tralt princip i vores ydelsessystem. Det synes jeg

er klogt.

Samtidig er intentionen med reglerne, at flest mu-

ligt får hjælp til at kunne blive en del af arbejds-

markedet, og at færrest muligt henvises til passiv

forsørgelse.

Det er en svær balancegang, for vi skal selvfølge-

lig også sikre, at der tilkendes førtidspension, når

der ikke er andre muligheder.

Inden en borger kan blive tildelt en førtidspension,

skal der foretages en grundig afklaring af borge-

rens arbejdsevne og udviklingsmuligheder.

Og her er vi inde ved kernen i problemstillingen

–

kommunerne skal hjælpe borgeren til at udvikle

sin arbejdsevne, bl.a. gennem beskæftigelsesret-

tede indsatser

–

men kun hvis borgerens helbreds-

mæssige tilstand tillader det.

[Regelændring i 2018]

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og

fleksjob har tidligere ændret reglerne for tilken-

delse af førtidspension, fordi der var opstået en for

stram praksis om, at kommunerne altid skulle

iværksætte et ressourceforløb, hvis det

ikke kunne

udelukkes,

at arbejdsevnen kunne udvikles gennem

et ressourceforløb. Det er en ret stram måde at

gøre det på.

Hvis kommunen ligefrem skal kunne dokumen-

tere, at noget ikke kan lade sig gøre, så lægger det

op til, at kommunerne skal gå meget langt i at af-

prøve forskellige indsatser, hvilket kan ende med

at gå ud over borgerne.

Derfor blev reglerne i 2018 ændret, således at et

ressourceforløb er relevant, når der er et realistisk

udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen.

Ændringen af reglerne er dermed en erkendelse af,

at reglerne simpelthen ikke var hensigtsmæssige

–

særligt ikke for de borgere, der har komplekse pro-

blemer.

[Ressourceforløb]

Forudsætningen for at visitere til et ressourcefor-

løb er altså, at der er et realistisk udviklingsper-

spektiv

–

herunder at indsatsen og forløbet ikke

går ud over borgerens helbred.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at

indholdet i et ressourceforløb kan bestå at meget

andet end virksomhedsrettede indsatser.

Borgere med komplekse problemer kan fx visite-

res til et skånsomt, tværfagligt og helhedsoriente-

ret ressourceforløb, hvor der i første omgang er fo-

kus på at håndtere sociale eller sundhedsmæssige

udfordringer med hensyn til borgerens helbred.

Nogle mennesker har alvorlige helbredsmæssige

udfordringer i lang tid, uden at tilstanden nødven-

digvis er varig. Derfor kan det give god mening at

iværksætte et ressourceforløb med fokus på at af-

hjælpe sociale eller sundhedsmæssige udfordringer

først.

[Konflikt mellem praksis og lovgivning]

Udover reglerne for visitation til ressourceforløb,

så gælder der en række andre regler, som skal

sikre at beskæftigelsesindsatsen ikke må gå ud

over borgerens helbred.

Alligevel må man sige, at de mange enkeltsager på

området vidner om, at kommunernes sagsbehand-

ling ikke altid sker i overensstemmelse med lov-

givningens intentioner. Det vil jeg gerne vedkende

mig.

Det var jo også baggrunden for, at den tidligere

beskæftigelsesminister i juni 2022 sendte et brev

til alle landets borgmestre med en meget klar be-

sked om, at kommunerne skal tage særlige hensyn,

når det gælder syge borgere. Vedlagt henvendelsen

var en udførlig oversigt over de forskellige regler i

beskæftigelseslovgivningen, som er indført lige

præcis for at sikre dette.

Her fremgår det bl.a., at fra 1. januar 2022 har bor-

gere i ressourceforløb ret til at få en sundhedskoor-

dinator inddraget i deres sag, hvis de modtager et

beskæftigelsesrettet tilbud, som de ikke er trygge

ved, fordi det ikke tager hensyn til deres helbred.

Jobcentret skal derefter vurdere, om det er nødven-

digt at tilpasse tilbuddet.

Det er derfor helt afgørende for borgerne og deres

retssikkerhed, at kommunerne iagttager de regler,

der netop skal sikre, at der tages særligt hensyn til

borgernes helbredstilstand.

Jeg tror ikke man kan undgå diskussioner om,

hvorvidt kommunerne tager tilstrækkelige hensyn.

Det er trods alt kommunernes pligt at sikre, at sa-

ger på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt op-

lyst, inden kommunen træffer afgørelse. Vi undgår

aldrig de diskussioner.

Det betyder også, at kommunerne skal sikre, at der

er den nødvendige dokumentation på sagen. Kom-

munen er ikke bundet af de vurderinger, som kom-

mer fx fra borgerens egen læge eller speciallæge.

Kommunen skal lave sin egen vurdering på bag-

grund af al dokumentation i sagen.

Jeg vil derfor gerne en sætte tyk streg under, at en

kommune

aldrig

kan tilsidesætte en lægefaglig

vurdering af borgerens helbred. Det er et suverænt

lægefagligt anliggende.

[Svar på spørgsmål L]

Jeg vil derfor nu besvare spørgsmål L, hvor der

spørges til, om jeg vil skærpe reglerne eller kom-

munernes forståelse af reglerne.

Nu har vi gennem mange år forsøgt at løse proble-

merne ved at komme med flere regler, flere undta-

gelser eller skærpe eksisterende regler

–

uden at

det reelt er lykkedes. Jeg mener, at vi skal grund-

læggende nytænke beskæftigelsesindsatsen.

[Beskæftigelsesreform]

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, lægger

regeringen op til en grundlæggende reform af hele

beskæftigelsesindsatsen.

Det sker bl.a. med henvisning til, at vi stadig ser

for mange eksempler på, at folk kommer i

klemme. Der er et behov for at gå grundigt til

værks og lave en gennemgribende reform af hele

beskæftigelsesindsatsen, så vi fremover får et mere

værdigt system. Det har vi konstateret flere gange.

Der vil især være et stort fokus på at fjerne rigide

proceskrav, således at der i stedet er tid til og fo-

kus på at møde borgere i øjenhøjde.

Derfor har vi nedsat en ekspertgruppe, der skal se

på et nyt beskæftigelsessystem.

Regeringen har også en klar ambition om, at de al-

lermest udsatte skal helt ud af jobcentrene.

I stedet skal de have en bred socialfagligt funderet

indsats, der tager afsæt i det enkelte menneskes be-

hov.

Jeg vil også gerne nævne, at regeringen derudover

vil afdække, om reglerne i sygedagpengesystemet

virker efter hensigten, så meget alvorligt syge

netop ikke udsættes for arbejdsprøvning. Det skal

en kritisk gennemgang af sygedagpengeområdet

bl.a. medvirke til.

[Afslutning]

Jeg mener, at regeringen på mange måder deler

spørgernes ønske om ændringer på området og

problemets kerne

Når jeg besøger jobcentre, beskriver medarbejdere

i detaljer, hvor lidt frihed de har til at møde men-

nesket, der sidder over for dem.

Vi har lavet en så kompleks lovgivning, hvor men-

nesker mødes af et system med alle de her regler,

der tager tid væk fra kerneopgaven. Et system,

hvor der er meget lidt frihed til at møde mennesket

ud fra deres præmisser.

Jeg mener ikke, at løsningen ligger i endnu en

skærpelse af reglerne.

I stedet mener jeg, at løsningen ligger i en grund-

læggende sanering af beskæftigelsessystemet, så vi

kan få ryddet ud i unødvendige aktiveringer og til-

føre mere værdighed til sagsbehandlingen.

Det bliver ikke let, men vi skylder borgerne at på-

tage opgaven.

Tak for ordet.