BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 21/6-23 om kommunernes praksis for skærpede rådighedssanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd M-P om den skærpede rådigheds-

sanktion den 21. juni kl. 13.00-14.00

12. juni 2023

J.nr. 2023 - 4479

CAP

Nethe Udengaard Elbæk

Samrådsspørgsmål M

I en undersøgelse af kommunernes praksis for skærpede rådighedssanktioner fra

april 2023 konkluderer Ankestyrelsen, at de i 52 ud af de 61 undersøgte sager fra

14 kommuner, dvs. i 85 pct. af sagerne, ville ændre og sandsynligvis omgøre kom-

munens afgørelse, fordi kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse

med regler og praksis.

•

Hvad mener ministeren er årsagen til, at kommunerne har begået fejl i et sådant

omfang, som det dokumenteres i Ankestyrelsens undersøgelse?

•

Hvad vil ministeren gøre for at afdække alle tilfælde af sager, hvor borgere er

blevet uberettiget sanktioneret?

•

Og hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne ændrer de fejlagtige afgørelser

og kompenserer de borgere, der er blevet uberettiget sanktioneret?

Der henvises til undersøgelsen ”Sanktioner 2 –

Praksisundersøgelse om skærpet

rådighedssanktion når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed”,

AST.dk, april 2023.

Samrådsspørgsmål N

•

Hvordan vil ministeren som ansvarlig for lovens overholdelse sikre sig, at den

fejlagtige sagsbehandling af sanktionssager, som dokumenteret med Ankesty-

relsens undersøgelse ”Sanktioner 2 –

Praksisundersøgelse om skærpet rådig-

hedssanktion når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed” fra

april 2023, ikke fortsætter i fremtiden, og at borgerne ikke skal frygte at blive

sanktioneret uden lovligt grundlag med potentielt store konsekvenser for den

enkelte?

Samrådsspørgsmål O

•

Hvad mener ministeren, at det siger om borgernes retssikkerhed og kommuner-

nes behandling af sager

–

ikke mindst for udsatte borgere

–

at Ankestyrelsen i

deres undersøgelse ”Sanktioner 2 –

Praksisundersøgelse om skærpet rådig-

hedssanktion når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed” fra

april 2023, finder fejl i et så markant omfang, herunder at Ankestyrelsen ville

omgøre samtlige af de gennemgående sager, hvor borgeren er vurderet aktivi-

tetsparat?

•

Og hvordan vil ministeren sikre hjælp og kompensation til de borgere, hvor

sanktionerne har betydet, at folk er blevet hjemløse?

Samrådsspørgsmål P

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 21/6-23 om kommunernes praksis for skærpede rådighedssanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, jf. BEU alm. del - samrådsspm. M-P

•

Har

ministeren, som opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelse ”Sanktioner 2

–

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion, når borgeren udviser en

manglende vilje til at stå til rådighed” fra april 2023, tænkt sig at stille kommu-

nerne til ansvar?

Og i bekræftende fald, har ministeren da iværksat sanktioner over for kommu-

nerne?

Og hvis ikke ministeren har iværksat sådanne initiativer, hvad bliver konsekven-

sen af den ulovlige sagsbehandling så for kommunerne?

Indledning

Tak til spørgeren for at indkalde til samrådet i dag.

Der er stillet fire samrådsspørgsmål, som jeg gerne

vil besvare samlet.

Lad os starte tilbage i 2018. Der blev der indgået

Aftale om enklere og skærpede sanktioner.

Det

var også på det tidspunkt, at det blev besluttet, at

Ankestyrelsen skulle gennemføre 3 praksisunder-

søgelser ift. kommunernes administration af de

ændrede regler. Den aktuelle praksisundersøgelse

om den skærpede rådighedssanktion er nummer to

i rækken af de undersøgelser.

Når der er fokus på den skærpede rådighedssank-

tion, så skyldes det, at der er tale om en meget ind-

gribende afgørelse. Det er en meget indgribende

afgørelse at stoppe en borgers ydelse i op til tre

måneder. Det kan kommunen kun, hvis borgeren

udviser manglende vilje til at stå til rådighed, fx

hvis borgeren gentagende gange udebliver fra et

tilbud uden en rimelig grund.

Resultatet af undersøgelsen er både nedslående og

bekymrende. Undersøgelsen viser, at Ankestyrel-

sen ville omgøre eller ændre 85 pct. af de under-

søgte sager. Og det bliver endnu værre, hvis man

alene ser på afgørelser om skærpet rådighedssank-

tion overfor de mest udsatte, dvs. de aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere, så ville Ankestyrel-

sen have ændret samtlige afgørelser, hvis de var

blevet behandlet som en klagesag. Det er bekym-

rende.

Undersøgelsen omfatter kun 61 sager fordelt på 14

kommuner. Der er altså ikke tale om en repræsen-

tativ undersøgelse, og man kan ikke generalisere

undersøgelsens resultater til at gælde alle kommu-

ner eller alle afgørelser i de deltagende kommuner.

Når det er sagt, så giver resultaterne fra de under-

søgte sager anledning til bekymring. Det er alvor-

ligt. For det handler om borgernes retssikkerhed.

[Sanktionsaftalen]

Inden jeg dykker ned i forklaringerne på de mange

fejl i den kommunale administration, vil jeg ridse

op, hvad formålet er med den skærpede rådigheds-

sanktion

–

og de ændringer, der blev vedtaget til-

bage i 2018.

Jeg mener grundlæggende, at der er et hensigts-

mæssigt formål med den skærpede rådighedssank-

tion. Det er afgørende for vores samfundsmodel, at

alle der kan arbejde, gør det. Det skal så spejles af

at samfundet klar til at gribe dem, som ikke kan og

i en periode står uden et job.

Den kontrakt vi har med hinanden betyder også, at

kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at man

skal deltage i samtaler og beskæftigelsesrettede til-

bud i jobcenteret.

Holder man ikke sine aftaler med kommunen, skal

det have konsekvenser. Det var derfor, at man i sin

tid indførte sanktionen.

Nogle kontanthjælpsmodtagere kæmper med andre

udfordringer udover ledighed. Det skal vi huske,

når vi indretter reglerne. Derfor har der også hele

tiden været de almindelige værnsregler, når kom-

munerne anvender sanktionsregler over for aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Ankestyrelsen har tidligere gennemført praksisun-

dersøgelser af kommunernes administration af

sanktionsreglerne. Disse undersøgelser viste også,

at kommunerne havde store udfordringer med ad-

ministrationen.

Partierne bag sanktionsaftalen fra 2018

–

dvs.

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-

keparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet

–

havde bl.a. til hensigt at gøre reglerne for sanktio-

ner af kontanthjælpsmodtagere mere enkle.

Kommunerne skulle have lettere ved at admini-

strere reglerne og derved begå færre fejl.

Med aftalen blev de aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, som er længere væk fra arbejds-

markedet end de jobparate, samtidig omfattet af

den skærpede rådighedssanktion.

Men det blev understreget i aftalen, at der kun kan

iværksættes en skærpet rådighedssanktion over for

udsatte borgere, når kommunen har iagttaget og

overholdt de værnsregler, der gælder for udsatte

borgere.

For eksempel skal kommunen altid vurdere, om en

skærpet rådighedssanktion fremmer borgerens rå-

dighed.

Kommunen skal også have udtømt alle rimelige

muligheder for at komme i kontakt med borgeren

for at sikre sig, at borgeren ikke har haft en rimelig

grund til udeblivelsen.

Intentionerne var gode og fornuftige med aftalen

tilbage i 2018. Men her 5 år og 2 praksisundersø-

gelser senere står det klart. Det lykkedes ikke at

lave enklere regler, der er nemmere at admini-

strere.

Reglerne er simpelthen ikke skruet godt nok sam-

men. Det skal vi gøre noget ved.

[Årsagerne til fejl]

Praksisundersøgelsen viser, at der er tale om

grundlæggende fejl i sagsbehandlingen. Der er pri-

mært tale om grundlæggende forvaltningsmæssige

fejl, hvor kommunerne ikke har kunnet dokumen-

tere, at de for eksempel har vejledt tilstrækkeligt

eller begrundet afgørelsen fyldestgørende, inden

der træffes en afgørelse.

Der er også fejl, hvor kommunerne ikke kan doku-

mentere, at de har vurderet, om en sanktion frem-

mer rådigheden for en aktivitetsparat kontant-

hjælpsmodtager

–

og i nogle tilfælde at de end

ikke kan dokumentere, at de har vurderet, om der

er tale om en aktivitetsparat person.

Hvis kommunen har truffet en afgørelse, der ikke

er i overensstemmelse med lovgivningen, og som

har haft konsekvenser for borgeren i form af fx

hjemløshed, har kommunen efter en konkret vur-

dering pligt til at hjælpe borgerne med at komme

på fode igen.

Hvad skal kommunerne gøre?

Så til den del af spørgsmålene, der handler om,

hvad kommunerne skal gøre, hvis de har truffet

forkerte afgørelser.

De 14 deltagende kommuner skal vurdere, om An-

kestyrelsens tilbagemeldinger på de 61 konkrete

sager giver anledning til at genoptage sagerne. De

14 kommuner skal desuden vurdere, om tilbage-

meldingerne giver anledning til at genoptage andre

sager om den skærpede rådighedssanktion.

De øvrige kommuner skal løbende følge Ankesty-

relsens praksis og anbefalinger.

Ankestyrelsen har på baggrund af resultaterne bedt

kommunalbestyrelsen i alle de deltagende kommu-

ner oplyse, hvad de gør som opfølgning på under-

søgelsen. Derudover afholder Ankestyrelsen dia-

logmøder med de deltagende kommuner, og tilby-

der undervisning i sanktionsreglerne til alle kom-

muner.

Jeg har også indskærpet over for landets borgme-

stre, at kommunerne skal være opmærksomme på

at overholde de gældende regler for sagsbehand-

lingen. Jeg har samtidig opfordret alle kommuner

til at følge op i forhold til egen praksis og følge de

anbefalinger, som fremgår af Ankestyrelsens prak-

sisundersøgelse.

Som minister kan jeg ikke tvinge kommunerne til

generelt at genoptage alle sager, hvori der er truf-

fet afgørelse om skærpet rådighedssanktion. Men

kommunerne skal af egen drift genoptage konkrete

sager, hvis de har en konkret formodning om, at

reglerne ikke er blevet overholdt. Det forventer

jeg, at de gør.

Jeg kan da også konstatere, at fx Odense Kom-

mune, som var en del af praksisundersøgelsen, nu

vil genåbne omkring 170 sager. Det er godt, at

kommunerne tager fat, hvis de har en mistanke om

at reglerne på dette område ikke er blevet over-

holdt.

I de sager som genoptages

–

skal kommunen be-

tale ydelsen tilbage til borgeren

–

hvis afgørelsen

er truffet på et forkert grundlag.

[Hvad vil ministeren gøre]

Selvom det er kommunerne, som har ansvaret for

at administrere korrekt, så er det os politikere, som

har ansvaret for den lovgivning kommunerne ad-

ministrerer efter.

Det er vores ansvar at sikre, at de regler vi laver,

også er til at administrere ude i virkeligheden. Det

skylder vi både kommuner og borgere.

Vi må erkende, at praksisundersøgelsens resultater

viser, at reglerne er for komplicerede. Der er et be-

hov for, at vi kigger reglerne kritisk efter i søm-

mene.

Derfor vil jeg

–

som jeg også tidligere har meddelt

Beskæftigelsesudvalget

–invitere

aftalepartierne til

at drøfte indretningen af sanktionsreglerne med

særligt fokus på reglerne for de aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere.

Afslutning

Så lad mig slutte af med at slå én ting fast. Hvis

man modtager kontanthjælp, skal man stå til rådig-

hed for arbejdsmarkedet.

Man skal deltage i aktive tilbud.

Og man skal overholde sine aftaler med kommu-

nen.

Samtidig kan der ikke være nogen diskussion om,

at kommunerne skal administrere efter lovgivnin-

gen. Så det forventer jeg, at de gør.

Når det er sagt, så har vi politikere også et medan-

svar i at få reglerne til at fungere. I denne sag har

vi tydeligvis designet rammerne for kommunernes

administration uhensigtsmæssigt.

Det handler om os alle. Det handler om vores tryg-

hed. Det handler om vores retssikkerhed. Og der-

for går jeg til sagen med stor alvor.

Jeg vil se frem til den kommende drøftelse af

sanktionsreglerne med aftalepartierne.

Tak for ordet.