BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om hvorledes det i dag sikres, at en medarbejder, der er blevet godkendt af sin bopælskommune til fleksjobordningen, ikke mister muligheden for at overgå til at fastholdelsesfleksjob pga. manglende dokumentation for iværksatte skånehensyn under overenskomstens sociale kapitler

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

23. juni 2023

J.nr. 2023-4872

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

263 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 263:

”Vil

ministeren oplyse, hvorledes det i dag sikres, at en medarbejder, der er blevet

godkendt af sin bopælskommune til fleksjobordningen, ikke mister muligheden for

at overgå til at fastholdelsesfleksjob pga. manglende dokumentation for iværksatte

skånehensyn under overenskomstens sociale kapitler?

”

Svar:

Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 blev der fastsat særlige krav i

forbindelse med ansættelse i et fleksjob på ens hidtidige arbejdsplads (fastholdel-

sesfleksjob). Forligskredsen for reformen af førtidspension og fleksjob fastsatte

dette krav for at sikre, at arbejdsmarkedets parter tog ansvar for at gøre arbejdsmar-

kedet mere rummeligt og tage de rette forholdsregler for at sikre et arbejdsmiljø,

der forebygger nedslidning uden brug af offentlige tilskudsordninger.

For at kunne blive ansat i fastholdelsesfleksjob skal arbejdsgiveren derfor i mindst

12 måneder have forsøgt at fastholde medarbejderen i et ustøttet job via de sociale

kapitaler i den gældende overenskomst eller på særlige vilkår.

Kravet gælder ikke for personer, der har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen.

Kravet gælder heller ikke for ansatte, der har været udsat for akut opstået skade el-

ler sygdom, og hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger

med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om hvorledes det i dag sikres, at en medarbejder, der er blevet godkendt af sin bopælskommune til fleksjobordningen, ikke mister muligheden for at overgå til at fastholdelsesfleksjob pga. manglende dokumentation for iværksatte skånehensyn under overenskomstens sociale kapitler

Arbejdsgiveren er i forbindelse med et fastholdelsesfleksjob forpligtet til at sikre, at

der er en skriftlig aftale, der indeholder oplysninger om, hvilke funktioner medar-

bejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skåne-

hensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal også dokumentere, at der er gjort et reelt

forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på sær-

lige vilkår.

Ud over skriftligheden er der ikke nogen formkrav til aftalen. Aftalen kan være en

selvstændig aftale, men den kan eksempelvis også fremgå af medarbejderens per-

sonalesag.

Det er således vigtigt, at arbejdsgiveren er opmærksom på reglerne, så medarbejde-

ren ikke mister muligheden for at blive ansat i et fastholdelsesfleksjob.

Kommunen er som myndighed omfattet af forvaltningsloven og har pligt til at yde

vejledning og bistand. Kommunen har derfor pligt til at vejlede arbejdsgiveren om

vigtigheden af at dokumentere de tiltag, der foretages forud for et eventuelt fasthol-

delsesfleksjob.

Vejledning til arbejdsgiveren vil fx mest naturligt kunne ske i forbindelse med et

sygedagpengeforløb, hvor jobcentret som led i sygedagpengeopfølgningen holder

opfølgningssamtaler med den sygemeldte medarbejder og er i dialog med arbejds-

giveren.

En mangelfuld vejledning fra kommunen kan i nogle tilfælde medføre, at kommu-

nen skal rette op på fejlen ved at stille borgeren, som om der var givet korrekt vej-

ledning, og borgeren og arbejdsgiveren havde handlet i overensstemmelse hermed.

Der findes et konkret eksempel på dette i Ankestyrelsens principafgørelse 98-15.

Her fandt Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, at kommunens mangelfulde vej-

ledning skulle medføre, at borgeren havde ret til et fastholdelsesfleksjob, selvom

der ikke forelå en skriftlig aftale.

Derudover er der ikke noget i vejen for, at jobcentret hjælper arbejdsgiver med at

tilvejebringe dokumentation for de tiltag, som virksomheden har taget i det forud-

gående forløb. Evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2018 vi-

ste også, at nogle jobcentre gør dette med henblik på at hjælpe arbejdsgiverne med

at kunne fastholde borgerne på deres oprindelige arbejdsplads.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at tilgangen til fastholdelsesfleksjob er ste-

get betydeligt gennem de seneste år, jf. min besvarelse af BEU alm. del. spm. 150

af 24. marts (2022-23 (2. samling)), hvilket indikerer, at det generelt lykkes for

virksomhederne, at ansætte deres medarbejdere i fastholdelsesfleksjob.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen