Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
16. august 2023
Besvarelse af spørgsmål 261 alm. del stillet af udvalget den 15. juni
2023 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard
(EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på Europarådets Socialkomités utilfredshed
med Søfartsstyrelsens håndtering af sagen, bl.a. den manglende rettidige
rapportering i henhold til de forpligtigelser, som Danmark har påtaget sig
ved tiltrædelse af Socialpagten?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Beskæftigelsesministeriet, som er ansvar-
lig for rapportering til ILO, og som har oplyst følgende:
”Beskæftigelsesministeriet er ressortmyndighed for Socialpagten og der-
for ansvarlig for afrapportering til Europarådets ekspertkomité for sociale
rettigheder. Afrapportering følger en cyklus, hvor der årligt skal afrappor-
teres på forskellige dele af Socialpagten. Afrapporteringen sker typisk på
baggrund af en større myndighedskoordination.
Beskæftigelsesministeriet bestræber sig altid på at afrapportere rettidigt i
fm. internationale forpligtelser, men grundet omfattende myndighedsko-
ordinering blev rapporten afleveret for sent. Det bemærkes i den forbin-
delse, at Søfartsstyrelsens bidrag om DIS-loven blev leveret rettidigt til
Beskæftigelsesministeriet ifm. denne koordination.
Regeringen tager Ekspertkomitéens kritik alvorligt og har efterfølgende
leveret den årlige rapport til Ekspertkomitéen rettidigt.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk