Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4806
22. juni 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni stillet følgende spørgsmål nr. 257
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 257:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 13/6-23 fra Annette Juhl Taldorf,
vedrørende fleksjobreformen, jf. BEU alm. del - bilag 191?”
Svar:
Jeg vil gerne kvittere for henvendelsen fra Annette Juhl Taldorf vedrørende fleks-
jobordningen. I henvendelsen foreslår Annette Juhl Taldorf bl.a., at reglerne for
modregning af indkomst for personer i fleksjob skal ændres, og at man kan fjerne
bureaukrati i forbindelse med fleksjobordningen, som vil sikre færre fejl og styrke
borgerens retssikkerhed
Den nuværende fleksjobordning har grundlæggende været en stor succes, fordi rig-
tig mange med nedsat arbejdsevne er blevet en del af det arbejdende fællesskab.
Med ordningen er der skabt rammer for, at flere kan bidrage med det, de kan.
Nogle har behov for ekstra støtte eller særlige vilkår for at kunne være på en ar-
bejdsplads. Gennem fleksjobordningen er det derfor lykkedes rigtig mange borgere
at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en stor gevinst for alle.
Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at vi kan gøre det bedre på beskæftigelses-
området.
Det er derfor regeringens plan at foretage grundlæggende ændringer i beskæftigel-
sesindsatsen, som vi kender den i dag. Jobcentrene skal nedlægges, rigide proces-
krav skal fjernes, og udsatte borgere skal mødes med værdighed.
I den sammenhæng vil vi også have fokus på de vilkår og regler, der gælder for
borgere med nedsat arbejdsevne. På den måde kan vi skabe en vej ind i arbejdsfæl-
lesskabet for flere.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister