Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2791442_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Dennis Flydtkjær (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4884
Den 30. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
256 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU)
Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 256:
”Vil
ministeren oplyse, hvad de provenumæssige konsekvenser og påvirkningen på
arbejdsudbud vil være ved hæve seniorpræmien med henholdsvis 5.000 kr. og
10.000 kr. i det første år og 5.000 og 10.000 i det andet år?”
Svar:
Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb, der udbetales til personer, der arbej-
der minimum 1.560 timer (svarende til ca. 30 timer om ugen) det første og andet år
efter folkepensionsalderen. Seniorpræmien udgør i 2023 45.415 kr. for det første år
og 27.033 kr. for det andet år i beskæftigelse efter folkepensionsalderen.
Arbejdsudbuddet påvirkes af to modsatrettede effekter. En forhøjelse af seniorpræ-
mien vil alt andet lige bidrage til at øge den økonomiske tilskyndelse til at arbejde
efter folkepensionsalderen for de personer, der ellers havde trukket sig tilbage. Det
øger arbejdsudbuddet. For de personer der allerede efter gældende regler arbejder
mere end 1.560 timer om året, kan en forhøjelse af seniorpræmien omvendt have
en negativ virkning på arbejdsudbuddet, eftersom disse personer kan sænke omfan-
get af arbejde og opnå samme indkomstniveau. Det reducerer arbejdsudbuddet.
Samlet set er der tale om en mindre positiv effekt.
En forhøjelse af seniorpræmien med 5.000 kr. det første år efter folkepensionsalde-
ren skønnes at medføre en umiddelbar merudgift på ca. 50 mio. kr. til udbetaling af
seniorpræmie til personer, der i forvejen arbejder og modtager seniorpræmie, sva-
rende til 40 mio. kr. efter tilbageløb, og der er således et væsentligt dødvægtstab
forbundet med tiltaget. Samlet set skønnes forhøjelsen med betydelig usikkerhed at
medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet på 20 fuldtidspersoner og offentlige mer-
udgifter svarende til 30 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Øges førsteårs-seniorpræmien i stedet med 10.000 kr., skønnes det at medføre of-
fentlige merudgifter på ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd og en forøgelse af
arbejdsudbuddet på 40 fuldtidspersoner årligt.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: MFU spm. om hvad de provenumæssige konsekvenser og påvirkningen på arbejdsudbud vil være ved hæve seniorpræmien med henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. i det første år og 5.000 og 10.000 i det andet år
2791442_0002.png
Tabel 1
Konsekvenser ved at forhøje seniorpræmien med hhv. 5.000 kr. og 10.000
kr. i hhv. første og andet år efter folkepensionsalderen, gns. 2030-2035
Umiddelbar
merudgift
Merudgift efter
tilbageløb
mio. kr., 2023-pl
Førsteårs-seniorpræmie
Forøge med 5.000 kr.
Forøge med 10.000 kr.
50
100
40
80
30
70
20
40
Merudgift efter
tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbud
Fuldtidspersoner
Andetårs-seniorpræmie
Forøge med 5.000 kr.
Forøge med 10.000 kr.
40
80
30
60
30
50
20
30
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 10 fuldtidspersoner. Virkningerne er opgjort som gen-
nemsnittet fra 2030 til 2035, da den isolerede virkning i 2030 er påvirket af forhøjelser i folkepensionsalderen.
Kilde: Finansministeriet.
En forhøjelse af seniorpræmien med 5.000 kr. i det andet år efter folkepensionsal-
deren skønnes at medføre offentlige merudgifter i størrelsesordenen 30 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd samt bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddet på ca. 20
fuldtidspersoner årligt. Øges seniorpræmien med 10.000 kr. i det andet år, skønnes
det at medføre offentlige merudgifter på ca. 50 mio. kr. samt bidrage til en for-
øgelse af arbejdsudbuddet på 30 fuldtidspersoner årligt,
jf. tabel 1.
Skønnene er baseret på opdaterede regneprincipper for seniorpræmien, som vil
blive dokumenteret i et kommende baggrundsnotat på fm.dk, og som har medført
en nedjustering af beskæftigelsesvirkningen af seniorpræmien. De opgjorte virk-
ninger afviger derfor fra tidligere skøn for ændringer af seniorpræmien.
Det bemærkes, at der med den gældende seniorpræmie samt afskaffelsen af ind-
tægtsregulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af ar-
bejdsindkomst allerede er et betydeligt økonomisk incitament til at fortsætte i be-
skæftigelse efter folkepensionsalderen.
En forhøjelse af satserne for seniorpræmien skønnes desuden at bidrage til en stig-
ning i indkomstforskellene, hvilket skal ses i sammenhæng med, at målgruppen på
den ene side er relativt afgrænset, men på den anden side omfatter fuldtidsbeskæfti-
gede i pensionsalderen, der er blandt de økonomisk set bedre stillede. Således be-
finder godt ¾ af modtagerne af seniorpræmien sig blandt de 30 pct. af befolknin-
gen med de højeste disponible indkomster, og omkring 90 pct. af modtagerne be-
finder sig blandt de 30 pct. af personer i folkepensionsalderen med de højeste di-
sponible indkomster. Dette gælder såvel ved forhøjelse af præmien første år som
andet år og såvel ved en forhøjelse med 5.000 kr. som med 10.000 kr.
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: MFU spm. om hvad de provenumæssige konsekvenser og påvirkningen på arbejdsudbud vil være ved hæve seniorpræmien med henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. i det første år og 5.000 og 10.000 i det andet år
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3