Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2661494_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Pelle Dragsted (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 719
13. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
25 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasques og Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Mener regeringen, at det er brud på samfundskontrakten at fratage dem, der har
betalt månedligt efterlønsbidrag,
retten til seniorjob?”
Svar:
Regeringen har med regeringsgrundlaget,
Ansvar for Danmark,
præsenteret et am-
bitiøst reformprogram, der skal udvikle og fremtidssikre det danske velfærdssam-
fund. Det indebærer en række langsigtede beslutninger
også selvom de ikke altid
er de nemmeste. Den foreslåede afskaffelse af seniorjobordningen er en del heraf.
Seniorjobordningen gør det muligt at få et job på overenskomstmæssige vilkår,
hvis man mister dagpengeretten inden for fem år før efterlønsalderen, og er beretti-
get til efterløn. Seniorjob er således en rettighed for en mindre andel af dem, der er
efterlønsberettigede, og en afskaffelse af seniorjobordningen påvirker ikke retten til
efterløn.
Retten til seniorjob er en ekstraordinær mulighed for en mindre gruppe af seniorer,
som har svært ved at finde beskæftigelse. Muligheden for at være garanteret et job
på overenskomstmæssige vilkår gælder ikke for andre ledige, der mister deres dag-
pengeret.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 24.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister