Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2727214_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2023
J.nr. 23/07109
2023-4685
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 247
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 247:
”Kan
ministeren bekræfte, at vurderingen jf. sygedagpengelovens §7, stk. 3, 2. pkt.
i dag betyder, at en arbejdsgiver kan risikere at stå uden refusion og samtidig skal
betale løn til en medarbejder, hvis det vurderes, at medarbejderen er rask i forhold
til det generelle arbejdsmarked, selvom medarbejderen fortsat er sygemeldt i ar-
bejdsgiverens virksomhed?”
Svar:
Det er korrekt, at gældende regler kan betyde, at en arbejdsgiver ikke har ret til re-
fusion for en medarbejder, hvis medarbejderen er sygemeldt fra det pågældende ar-
bejde, mens medarbejderen er raskmeldt ift. det øvrige arbejdsmarked. Dette skyl-
des, at arbejdsgivers ret til refusion er afledt af lønmodtagerens ret til sygedag-
penge. Hvis den sygemeldte medarbejder ikke er uarbejdsdygtig og dermed ikke
har ret til sygedagpenge, vil arbejdsgiveren, der udbetaler løn under sygdom, såle-
des ikke kunne få sygedagpengerefusion.
Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i
forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen (en såkaldt ’smal vurdering’). Det føl-
ger af § 7, stk. 3, 1. pkt. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på
grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre
der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen
(en såkaldt ’bred vurdering’). Det følger af § 7, stk. 3, 2. pkt.
Hvis arbejdsgiver har opsagt en sygemeldt medarbejder, der efter en smal vurde-
ring er uarbejdsdygtig, men hvor medarbejderens uarbejdsdygtig skal vurderes ef-
ter den brede vurdering, vil arbejdsgiver derfor som udgangspunkt ikke have ret til
refusion, da lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig og derfor ikke ville have ret til
sygedagpenge.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren kan bekræfte, at vurderingen jf. sygedagpengelovens §7, stk. 3, 2. pkt. i dag betyder, at en arbejdsgiver kan risikere at stå uden refusion og samtidig skal betale løn til en medarbejder
Jeg kan endeligt oplyse, at Ankestyrelsen i principafgørelsen D-23-08 har fastslået,
at en opsigelsesperiode ikke har afgørende betydning for, at den brede vurdering på
baggrund af sygemeldtes uddannelse og beskæftigelsesområde skal ske på et senere
tidspunkt, end hvad der er fastlagt i 3-månedersreglen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2