Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2727216_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2023
J.nr. 23/07109
2023-4685
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 246
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 246:
”Vil
ministeren være med til at ændre sygedagpengeloven, så vurderingen jf. §7,
stk. 3, 2. pkt. for personer i beskæftigelse tidligst sker efter 5 måneders
sygemelding, så virksomheder ikke risikerer at stå uden refusion for
medarbejderes løn eksempelvis i en opsigelsesperiode?”
Svar:
Jeg mener, at det er rimeligt, at der er en tidsmæssig grænse for, hvor længe en løn-
modtager skal kunne modtage sygedagpenge, hvis pågældende ville være i stand til
at arbejde andre steder end hos nuværende arbejdsgiver.
Jeg mener også, at det er rimeligt, at arbejdsgivers ret til refusion er en afledt ret af
medarbejderens ret til sygedagpenge, og jeg mener ikke, at arbejdsgiver skal have
ret til sygedagpengerefusion i en længere periode, end en sygemeldt medarbejder
har ret til sygedagpenge. Det er for mig at se et af de grundlæggende principper i
sygedagpengesystemet.
Efter gældende regler skal vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed som ud-
gangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Det følger af
sygedagpengelovens § 7, stk. 3, 1. pkt. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderin-
gen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde,
medmindre
der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for
vurderingen. Det følger af § 7, stk. 3, 2. pkt.
Jeg synes, at de gældende regler er udtryk for en rimelig og fornuftig balance.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om ministeren vil være med til at ændre sygedagpengeloven
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2