BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvorfor jobcentre opfordrer ledige til at søge efteruddannelse til jobs, hvor der ikke er efterspørgsel på arbejdskraft

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Nick Zimmermann (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

22. juni 2023

J.nr. 23/07172 - 2023-4704

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 244

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zim-

mermann (DF).

Spørgsmål nr. 244:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorfor jobcentre opfordrer ledige til at søge efterud-

dannelse til jobs, hvor der ikke er efterspørgsel på arbejdskraft, som det f.eks. er

sket i et tilfælde, hvor en ledig, nedslidt sosu-hjælper er blevet omskolet til flextra-

fikchauffør for efterfølgende kun at arbejde 7 dage i denne stilling? Vil ministeren

redegøre for, hvilke overvejelser jobcentrene skal gøre sig i relation til anbefalinger

om efteruddannelse, herunder hvordan ministeren mener jobcentrene kan blive

bedre til at sikre relevant efteruddannelse for borgere, der f.eks. på grund af ned-

slidning ikke længere kan varetage det job, de oprindeligt er uddannet til? Der hen-

vises bl.a. til artiklen ”Flexchauffør trygler om hjælp:

Politikere og minister møder

Karina med tavshed” bragt i Fagbladet 3F den 2. juni 2023.”

Svar:

En helt central opgave i landets jobcentre er at hjælpe ledige i job. For nogle ledige

kan vejen til arbejdsmarkedet være via opkvalificering. Det kan eksempelvis være

personer med mange år på arbejdsmarkedet, som er nedslidte, og derfor har behov

for at blive omskolet til en anden stilling eller branche.

Når jobcenteret giver et tilbud

–

herunder også et tilbud om opkvalificering

–

så

skal det ske med henblik på at hjælpe den ledige i beskæftigelse inden for områder,

hvor der er behov for arbejdskraft. Det må ikke være sådan, at vi efteruddanner le-

dige, hvis ikke det hjælper dem tættere på arbejdsmarkedet.

De seneste 10 år er det jobrettede fokus blevet forsøgt styrket i beskæftigelsessyste-

met, hvilket også gælder opkvalificeringsindsatsen. Det sker bl.a. ved, at uddannel-

sesordningerne i beskæftigelsessystemet ofte benytter sig af positivlister, der af-

grænser, hvilke kurser og uddannelser ledige kan påbegynde via ordningerne, så de

er målrettet behovene på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvorfor jobcentre opfordrer ledige til at søge efteruddannelse til jobs, hvor der ikke er efterspørgsel på arbejdskraft

Udarbejdelsen af positivlisterne sker med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalan-

cen, der viser, hvilke stillinger der er gode og mindre gode jobmuligheder inden

for. Arbejdsmarkedsbalancen baserer sig bl.a. på statistik om ledighed, beskæfti-

gelse og jobomsætning.

Derudover er Arbejdsmarkedsbalancen også et vigtigt redskab for jobcentrene, når

de skal vejlede ledige om, hvor der er gode jobmuligheder. Endelig forventer jeg

også, at jobcentrene trækker på deres kendskab til det lokale arbejdsmarked, herun-

der konkret viden om, hvor der kan være jobåbninger, når de skal hjælpe ledige til-

bage i job. Det gælder også i forbindelse med brancheskift.

Jeg mener derfor, at vi i dag grundlæggende har et beskæftigelsessystem, der er

med til at sikre, at ledige bliver tilbudt jobrettet efteruddannelse. Det betyder dog

ikke, at systemet ikke kan indrettes endnu bedre, hvorfor jeg også ser frem til de re-

sultater, der kommer ud af ekspertgruppen, der skal se på fremtidens beskæftigel-

sesindsats.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister