Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2727047_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Betina Kastbjerg (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2023
J.nr. 23/06779
2023-4571
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 234
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kast-
bjerg (DD).
Spørgsmål nr. 234:
”Vil ministeren redegøre for, om “særlige forhold” efter sygedagpengelovens § 69
a, stk. 2, 1. pkt. og “særligt undskyldende” efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7,
skal fortolkes på samme måde i situationer, hvor en forsinket sygedagpengeanmod-
ning skyldes borgerens manglende it-kundskaber?”
Svar:
Siden 1. december 2015 har en borger, hvis sygedagpengesag er blevet anmeldt di-
gitalt via NemRefusion, haft pligt til at anvende den obligatoriske digitale selvbe-
tjeningsløsning
”Mit Sygefravær”.
Det gælder også borgere, der er fritaget for Di-
gital Post.
Pligten blev indført som led i den daværende regerings målsætning om, at al kom-
munikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt.
Opgaver, hvor borgeren skal anvende digital selvbetjening, fremgår af sygedagpen-
gelovens
§ 69 a, stk. 1. ”Mit Sygefravær” skal blandt andet anvendes ved
en løn-
modtagers anmodning om sygedagpenge fra kommunen.
”Mit
Sygefravær" tilgås enten gennem et link i brevet fra kommunen, der er modta-
get med Digital Post, eller på www.borger.dk/sygedagpenge, hvor selvbetjenings-
løsningen er tilgængelig. Hvis borgeren er fritaget fra at modtage Digital Post,
modtager borgeren i stedet et fysisk brev fra kommunen med besked om, at borge-
ren skal gå på ”Mit Sygefravær” og betjene sig digitalt.
I brevet fra kommunen bliver den sygemeldte vejledt om at kontakte kommunen,
hvis borgeren ikke mener, at vedkommende kan anvende den digitale selvbetje-
ningsløsning eller har brug for råd og vejledning.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om om “særlige forhold efter sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2, 1. pkt. og “særligt undskyldende efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, skal fortolkes på samme måde i situationer, hvor en forsinket sygedagpengeanmodning skyldes borgerens manglende it-kundskaber
Hvis kommunen vurderer, at der foreligger
særlige forhold,
der gør, at borgeren
ikke må
forventes at kunne anvende ”Mit Sygefravær”,
skal kommunen tilbyde en
anden løsning end ”Mit sygefravær”. Det følger af § 69
a, stk. 2, 1. pkt.
Det vil være et særligt forhold, hvis en sygemeldt sengeliggende borger ikke besid-
der digitale kundskaber, og som derfor henvender sig telefonisk til kommunen for
at få tilbudt at indgive anmodning om sygedagpenge på en anden måde end digitalt.
De
”særlige forhold”
efter § 69 a, stk. 2 er uddybet i bemærkningerne til bestem-
melsen, som blev indført ved lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offent-
lige myndigheder:
”Det
er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige
forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må be-
dømme, om borgeren vil kunne indgive oplysningsskemaet, anmodningen eller
meddelelsen om sygedagpenge ved anvendelse af digital selvbetjening efter modta-
gelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med sær-
lige handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt de-
mens, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.,
hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være
en egnet løsning. Der kan også være tale om en sygemeldt sengeliggende uden PC
eller uden digitale kundskaber, som derfor henvender sig telefonisk til kommunen
for at få tilbudt at indgive anmodning om sygedagpenge på en anden måde end di-
gitalt.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af
de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan udfylde oplysningsskemaet, an-
mode om sygedagpenge eller indgive meddelelser ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den
digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge,
hvor en borger er indlagt på sygehus eller institutionsanbragt og af den grund ikke
har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke
kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.”
Med den netop vedtagne lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening,
kan en borger, der er fritaget fra Digital Post, fra 1. juni 2023 anmode om ikke at
anvende ”Mit Sygefravær” til opgaver, hvor
der ellers er pligt til at benytte selvbe-
tjeningsløsningen. Det betyder, at hvis en borger er fritaget fra Digital Post, kan
borgeren efter modtagelse af det fysiske brev fra kommunen kontakte kommunen
og
anmode om ikke at anvende ”Mit Sygefravær” til opgaver,
hvor der ellers er
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om om “særlige forhold efter sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2, 1. pkt. og “særligt undskyldende efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, skal fortolkes på samme måde i situationer, hvor en forsinket sygedagpengeanmodning skyldes borgerens manglende it-kundskaber
pligt til at benytte selvbetjeningsløsningen. I denne situation skal kommunen såle-
des ikke vurdere om der foreligger
”særlige forhold”,
men blot konstatere, at bor-
geren er fritaget fra Digital Post, og derefter tilbyde en anden løsning.
Hvis borgeren har ret til at benytte en alternativ løsning til ”Mit Sygefravær”, enten
fordi kommunen vurderer, at der er særlige forhold efter § 69 a, stk. 2, eller fordi
borgeren er fritaget fra Digital Post, er det kommunen, der bestemmer, hvordan
borgeren i så fald skal anmode om sygedagpenge mv., herunder om det skal ske
mundtligt eller skriftligt.
Med indførelse af kravet om obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager
i 2015, blev der ikke ændret på fristerne for indsendelse af oplysningsskema og an-
modning om sygedagpenge.
For at få et alternativ til ”Mit Sygefravær” stillet til rådighed efter § 69 a, stk. 2, er
det et krav, at borgeren kontakter kommunen før eventuelle frister og gør kommu-
nen opmærksom på, at vedkommende
enten ikke kan anvende ”Mit Sygefravær”
eller har brug for råd og vejledning. Det har Ankestyrelsen fastslået i principafgø-
relse 100-16. Sagen vedrørte en sygedagpengemodtager, der ikke havde indsendt et
oplysningsskema til kommunen inden for fristen, og derfor ikke havde medvirket
ved kommunens opfølgning.
Det fremgår af principafgørelsen;
”Den
sygemeldte bliver i underretningsbrevet fra kommunen vejledt om at kontakte
kommunen, hvis borgeren mener ikke at kunne anvende den digitale selvbetjenings-
løsning eller har brug for råd og vejledning.
At borgeren ikke kan anvende Mit Sygefravær eller har misforstået vejledningen til
Mit Sygefravær er ikke en rimelig grund til at undlade at indsende oplysningsske-
maet, hvis borgeren ikke kontakter kommunen inden for den fastsatte frist.
I den konkrete sag havde en sygedagpengemodtager ikke indsendt oplysningsske-
maet til kommunen inden for fristen og havde derfor ikke medvirket ved kommu-
nens opfølgning.
Det var ikke en rimelig grund til at aflevere oplysningsskemaet efter fristen, at den
sygemeldte ikke kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær,
da den sygemeldte ikke havde kontaktet kommunen inden for den fastsatte frist og
var vejledt om at kontakte kommunen, hvis den sygemeldte mente, ikke at kunne an-
vende Mit Sygefravær eller havde brug for råd og vejledning.”
Hvis en sygemeldte borger ikke anmoder om sygedagpenge inden for fristen, vil
pågældende først have ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er mod-
taget i kommunen. Det følger af sygedagpengelovens § 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når løn-
modtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhin-
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om om “særlige forhold efter sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2, 1. pkt. og “særligt undskyldende efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, skal fortolkes på samme måde i situationer, hvor en forsinket sygedagpengeanmodning skyldes borgerens manglende it-kundskaber
dret i at anmode rettidigt, eller når
andre særlige undskyldende forhold
har bevir-
ket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Det følger af sygedagpengelovens § 38,
stk. 7, 1. pkt.
Særlige undskyldende forhold kan foreligge, når lønmodtageren eksempelvis ikke
har overholdt fristen på grund af forkert vejledning fra myndigheder eller andre,
der må antages at have særlig kendskab til forholdene.
Ved indførelsen af § 69 a i sygedagpengeloven, blev der i bemærkninger til lov-
forslaget anført følgende om dispensationsmuligheden i § 38, stk. 7:
”Det fremgår af § 38, stk. 7, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at kommunen kan ud-
betale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, hvis den sygemeldte har væ-
ret forhindret i at anmode rettidigt på grund af hospitalsophold eller ophold i ud-
landet, eller hvis anmodningen ikke er sket rettidigt på grund af andre særlige und-
skyldende forhold. Hvis kommunen vurderer, at der har været driftsforstyrrelser i
de it-systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital selvbetjening ek-
sempelvis hos borger.dk eller hos NemID, i et omfang og en varighed, der har af-
skåret borgeren for at udfylde oplysningsskemaet inden for fristen, vil der kunne
være tale om andre særlige undskyldende forhold.
Skyldes overskridelsen af fristen, at kommunen ikke har nået at træffe afgørelse in-
den fristens udløb i en sag, hvor den sygemeldte anfører, at der foreligger særlige
forhold (efter § 69 a), der gør, at den sygemeldte ikke kan anvende digital selvbe-
tjening, og derfor skal tilbydes, at ansøgningen kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening, vil dette medføre, at kommunen kan se bort fra overskri-
delsen af fristen.”
Hverken manglende digitale færdigheder eller manglende it-kundskaber er nævnt i
§ 38, stk. 7, eller i bemærkningerne til bestemmelsen som et særligt undskyldende
forhold. Det er borgerens kommune, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gi-
ves dispensation, og borgeren kan klage til Ankestyrelsen over kommunens afgø-
relse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
4