Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4542
22. juni 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 233
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 233:
”Er
ministeren enig i Det Økonomiske Råds beskrivelse af de samfundsøkonomi-
ske konsekvenser ved udlicitering af beskæftigelsesindsatsen til private aktører:
”Internationale studier tyder på, at private aktører ikke er bedre end det offentlige
til at få personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet i job. Dette er også re-
sultatet af et dansk forsøg for ledige med længere uddannelse, hvor sandsynlighe-
den for beskæftigelse ikke var større for personer, der fik et privat tilbud sammen-
lignet med de, der fik et offentligt. Samtidig var det private tilbud væsentligt dyrere
end det offentlige tilbud, jf. Rehwald mfl. (2017). Det er således ikke oplagt, at en
udlicitering af en større del af beskæftigelsesindsatsen til private aktører vil føre til
bedre resultater for de ledige.” (Kapitel I. Aktuel økonomisk politik, Det Økonomi-
ske Råd, maj 2023, side 20)?
Og såfremt ministeren ikke er enig, vil ministeren da henvise til alternative studier
og viden på området?
”
Svar:
Jeg har ikke grund til at betvivle det, som Det Økonomiske Råd skriver, og som der
henvises til i spørgsmålet. Det er dog vigtigt at huske, at erfaringer med brugen af
private aktører i beskæftigelsesindsatsen bl.a. skal ses i lyset af, hvilken målgruppe
analyserne er foretaget for, og hvordan indsatsen er indrettet. Herunder hvilke til-
bud de private leverandører leverer, og hvordan de er aflønnet. Derudover skal man
være forsigtig med at overføre internationale resultater til danske forhold, da be-
skæftigelsesindsatsen kan variere betydeligt.
Regeringen har store ambitioner for beskæftigelsesområdet. Vi ønsker et grundlæg-
gende opgør med det beskæftigelsessystem, vi har i dag. Vi skal fokusere ressour-
cerne, og vi skal give større frihed til kommunerne og de ledige, der kan selv. En-
delig skal a-kasser og private leverandører spille en større rolle end i dag. Men vi
erkender også, at vi ikke har løsningen på hånden. Derfor har vi nedsat en ekspert-
gruppe, som skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats
–
herunder hvordan private aktører kan spille en større rolle.