Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4509
22. juni 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
227 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 227:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af borgere, der berettiget har ansøgt om se-
niorjob, men hvor kommunen ikke har været i stand til at finde passende beskæfti-
gelse, herunder redegøre for om disse borgere indgår i opgørelsen over de 700 per-
soner, der forventes at være ansat i seniorjob i 2023?
”
Svar:
Seniorjobordningen giver efterlønsberettigede, der har opbrugt deres dagpengeret
og har mindre end fem år til efterlønsalderen, ret til ansættelse i bopælskommunen
på samme vilkår, som gælder for ansatte med tilsvarende arbejde. Seniorjobbet af-
lønnes med overenskomstmæssig løn. Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold
og omfang efter samtalen med ansøgeren, og tager så vidt muligt hensyn til kvalifi-
kationer og interesser. Fuldtidsforsikrede tilbydes et job på fuld tid, mens deltids-
forsikrede tilbydes et job på deltid.
Kommunen har pligt til at ansætte personer med ret til et seniorjob senest to måne-
der efter den dag, hvor personen har ansøgt om et seniorjob. Flytter en borger til en
anden kommune, har kommunen ligeledes pligt til at ansætte personen i et senior-
job inden for to måneder. For de personer, som er ansat i seniorjob, men får ordi-
nær beskæftigelse, og herefter bliver ledige på ny, har kommunen pligt til at finde
et nyt seniorjob inden for én måned.
Det er kommunerne, der administrerer seniorjobordningen, og Beskæftigelsesmini-
steriet kender ikke antallet af ansøgninger til ordningen. Det er derfor ikke muligt
at opgøre antallet af ansøgninger til seniorjobordningen. I marts 2023 er der 553
personer i seniorjob. Til sammenligning var der 3.479 personer i seniorjob i marts
2018.
Der er ikke muligt for Beskæftigelsesministeriet at opgøre, hvor mange der endnu
ikke har fået tildelt seniorjob, men ifølge kommunernes egen statistik, er det muligt
at se, hvor mange udgifter der er til hhv. løn til personer i seniorjob og udgifter til
kompensation, til de borgere, der fortsat mangler at få tildelt et seniorjob,
jf. tabel
1.
Det bemærkes at udgifterne til ordningen er faldet markant siden 2018.