Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att.: Kontorchef Lotte Horsholt
Dato:
07-08-2023
Sagsnr:
15.00.00-G01-14-23
J.nr. 23/06727
Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, att
.: Kontorchef Lotte Horsholt
Svar på henvendelse fra STAR
–
J.nr. 23/06727 vedr. bidrag til brug for besvarelse af BEU-spørgsmål vedr.
udredning og behandling som beskæftigelsesrettet indsats
Det fremgår af henvendelsen, at Frederiksberg kommune bedes oplyse:
1. Hvad formålet med samtale med psykolog og speciallæge i psykiatri fra PP Clinic er og om, der
tages særligt hensyn til, om borgeren ønsker at deltage i et forløb, hvori der indgår samtaler med
psykolog og psykiater
2. Om kommunen giver andre forløb som beskæftigelsesrettede tilbud, hvori der indgår samtaler
med psykolog og psykiater
Overordnet kan det oplyses, at Frederiksberg kommune alene anvender psykolog- og psykiaterbistand in-
den for rammerne af lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Jobcenter Frederiksberg behandler ikke og
henviser ikke borgere til behandling hos psykolog eller psykiater, idet dette udføres i regi af sundhedsvæs-
net.
De stillede spørgsmål vil blive besvaret nedenfor.
Lovgivning
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lab) §91, stk. 1, at borgeren i målgrupperne beskrevet
i lovens §6 (bortset fra borgere omfattet af §6, nr. 9) kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, herun-
der korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det fremgår af pkt. 229 i vejledning 2019-11-29 nr. 10084 til lab,
at dette kan omfatte korte forløb med henblik på at vejlede og afklare borgerens muligheder på arbejds-
markedet samt at dette f.eks. kan være psykologhjælp, fysioterapi mv. som led i beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgå ligeledes af pkt. 299 i vejledningen,
”…at
fx samtaler hos psykolog eller misbrugsbehandling
af et begrænset omfang skal almindeligvis kunne gives i sammenhæng med anden indsats, men det vil
også kunne gives som enkeltstående tilbud efter en konkret vurdering”.