Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2023
J.nr. 20235200142
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
224 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 224:
”I
aftalen om arbejdsmiljø fra 2023 fremgår det, at arbejdsmarkedets parter og rele-
vante myndigheder bliver inddraget i udviklingen af autorisationsordningen for as-
best. Vil ministeren oplyse, hvilke myndigheder og parter, der vil blive inddraget i
udviklingen af autorisationsordningen? Vil ministeren videre oplyse, hvor udvik-
lingen af autorisationsordningen er forankret? Der henvises til ”Aftale om en frem-
tidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping” af 30. marts 2023. ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at udviklingen af en autorisationsordning for arbejde med asbest,
som aftalt i den politiske arbejdsmiljøaftale fra marts 2023, er forankret i Arbejds-
tilsynet. Jeg har fået oplyst af Arbejdstilsynet, at det forberedende arbejde med ud-
viklingen af ordningen er påbegyndt. I den forbindelse er Arbejdstilsynet i dialog
med blandt andet Sikkerhedsstyrelsen om deres eksisterende autorisationsordninger
og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om kravene til AMU-uddannelser.
I forbindelse med arbejdet med udviklingen af ordningen vil Arbejdstilsynet ind-
drage arbejdsmarkedets parter i regi af Arbejdsmiljørådet. Arbejdstilsynet forventer
at indkalde parterne til en drøftelse heraf efter sommerferien.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister