Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Nick Zimmermann (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål
Vil ministeren kommentere vedlagte henvendelse fra en tidligere meritpædagog-
studerende?
Svar
Meritpædagoguddannelsen er et vigtigt og mere fleksibelt supplement til den ordi-
nære pædagoguddannelse. Uddannelsen giver mulighed for, at personer der alle-
rede har erfaring fra pædagogisk arbejde kan opkvalificere sig til pædagog, mens
de fortsat har mulighed for at arbejde ved siden af studiet.
KL meldte i december 2022 ud, at der ikke er hjemmel i overenskomsten til at give
pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter løn for uddannelsesaktiviteter
på meritpædagoguddannelse, hvilket flere kommuner ellers har haft en praksis for
at gøre
–
fordi de med en meritpædagoguddannelse uddanner sig ud af den stil-
ling, de er ansat i.
Når jeg læser henvendelsen fra den tidligere meritpædagogstuderende, virker det
som om, at vedkommende er kommet i klemme blandt andet på grund af denne
udmelding fra KL, der kom, mens vedkommende var på barsel.
Regeringen anser KL’s udmelding for at være et overenskomstspørgsmål og der-
for et anliggende mellem parterne, som jeg ikke kan gå nærmere ind i.
Det er dog min klare forhåbning, at KL og parterne
–
herunder FOA
–
snarest mu-
ligt vil gå i dialog om, hvordan man i fællesskab kan sikre, at der fortsat er gode
vilkår for opkvalificering på det pædagogiske område, herunder blandt andet via
meritpædagoguddannelsen.
Det vil derfor fortsat være en prioritet for mig, at vi har en god og attraktiv meritpæ-
dagoguddannelse, der er med til at sikre fleksibilitet og hindre blindgyder for den
enkelte på det pædagogiske område.
14. juni 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
403579
Side 1/2