BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om hvordan den konkrete regulering af de forskellige ydelsessatser og fradragsbeløb er fastsat for finanslovsårene 2022 og 2023

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

16. juni 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 216 (Alm. del) af

12. maj 2023 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan den konkrete regulering af de forskellige

ydelsessatser og fradragsbeløb er fastsat for finanslovsårene 2022 og 2023?

Svar

Det overordnede udgangspunkt er, at satserne for indkomstoverførsler årligt regu-

leres med 1,7 pct. plus tilpasningsprocenten. For folkepension og SU dog 2,0 pct.

plus tilpasningsprocenten.

Tilpasningsprocenten opgøres ved lønstigningen på det private arbejdsmarkedet

to år tidligere minus 2 pct.-point. Det indebærer, at satserne for folkepension og

SU reguleres svarende til lønudviklingen, mens regulering af de øvrige satser for

indkomstoverførsler er 0,3 pct.-point lavere. Den lidt lavere regulering af satserne

for dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. skal ses i sammenhæng med, at

staten indbetaler et tilsvarende beløb på en pensionsopsparing for den enkelte

overførselsmodtager. Dermed følger satsen inkl. pensionsopsparing samlet set

lønudviklingen.

I 2022 er tilpasningsprocenten opgjort til -0,8, svarende til en opgjort lønstigning

på det private arbejdsmarked på 1,2 pct. i 2020,

jf.

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2021/1713.

Tilsvarende er tilpasningsprocenten for 2023 opgjort til

1,0 pct., svarende til en opgjort lønstigning på 3 pct. i 2021,

jf.

https://www.retsinfor-

mation.dk/eli/lta/2022/1204.

Som led i Skattereform 2012 foretages der i årene 2016-23 et fradrag i den årlige

regulering. For 2022 og 2023 udgør fradraget 0,75 pct.-point. Fradraget (den af-

dæmpede regulering) gælder dog ikke den supplerende pensionsydelse og der fore-

tages en kompenserende forhøjelse af pensionstillægget, så folkepensionister med

relativt beskedne supplerende indtægter ikke er berørt af den afdæmpede regule-

ring, jf. nærmere beskrivelse nedenfor.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om hvordan den konkrete regulering af de forskellige ydelsessatser og fradragsbeløb er fastsat for finanslovsårene 2022 og 2023

Side 2 af 4

Samlet set indebærer det, at satserne for dagpenge, kontanthjælp og førtidspension

mv. reguleres med 0,15 pct. i 2022 og med 1,95 pct. i 2023

. Den præcise regule-

ring af satserne kan derudover afhænge af afrundingsregler på de enkelte områder.

For folkepension gælder det, at den supplerende pensionsydelse reguleres med 1,2

pct. i 2022 og med 3,0 pct. i 2023. Dermed øges den supplerende pensionsydelse

fra 18.400 kr. i 2021 til 18.600 kr. i 2022 og 19.200 kr. i 2023.

Folkepensionens grundbeløbet reguleres med 0,45 pct. i 2022 og med 2,25 pct. i

2023

. Det indebærer en stigning i grundbeløbet fra 78.216 kr. i 2021 til 78.564 kr.

i 2022 og til 80.328 kr. i 2023. Var grundbeløbet ikke omfattet af den afdæmpede

regulering havde satsen været 588 kr. højere i såvel 2022 som 2023. Denne forskel

i regulering indgår i stedet som et tillæg ved den årlige regulering af pensionstillæg-

get,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Regulering af den årlige sats for folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, 2021-23

2021

Grundbeløb

Årets sats (gældende regulering)

Uden afdæmpet regulering

Til forhøjelse af pensionstillæg

78.216

78.804

588

78.564

79.152

588

80.328

80.916

588

2022

2023

Pensionstillæg

Alm. regulering før kompenserende forhøjelse

Forhøjelse sfa. afdæmpet regulering af pensionstillæg

Forhøjelse sfa. afdæmpet regulering af grundbeløb

Årets sats

86.784

648

588

88.020

88.416

660

588

89.664

91.680

672

588

92.940

Anm.: Efter gældende regler afrundes grundbeløb og pensionstillæg til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.

Kilde: Egne bregninger.

Pensionstillægget reguleres ligeledes som udgangspunkt med 0,45 pct. i 2022, hvil-

ket afspejler sig i en umiddelbar stigning fra 88.020 kr. i 2021 til 88.416 kr. i 2022.

Hertil lægges imidlertid et tillæg svarende til værdien af den afdæmpede regulering

af pensionstillægget på 660 kr. samt et tillæg svarende til værdien af den afdæm-

pede regulering af grundbeløbet på 588 kr. Dermed er pensionstillægget samlet set

reguleret fra 88.020 kr. i 2021 til 89.664 kr. i 2022. De to tillæg til den årlige regu-

lering af pensionstillægget indebærer, at grundbeløb og pensionstillæg samlet set

ikke er påvirket af den afdæmpede regulering fra skattereform 2012 og dermed, at

For 2022 fremkommer reguleringsprocenten som 1,7 - 0,8 - 0,75 = 0,15, hvor de -0,8 er tilpasningsprocen-

ten og de -0,75 er den afdæmpede regulering. Tilsvarende fremkommer reguleringsprocenten for 2023 som

1,7 + 1,0 - 0,75 = 1,95, idet tilpasningsprocenten er 1,0 og den afdæmpede regulering på 0,75 også er gæl-

dende for 2023.

Dvs. svarende til reguleringen af den supplerende pensionsydelse, men med fradrag for den afdæmpede re-

gulering.

Side 3 af 4

folkepensionister med fuldt pensionstillæg og dermed relativt beskedne supple-

rende indtægter er frihold fra den afdæmpede regulering.

Ud over den årlige regulering af satserne for de enkelte ydelser findes der til ydel-

serne også en række beløbsgrænser, som fx fradragsgrænser for indkomstmodreg-

ning mv., der også er omfattet af en årlig regulering.

Der er forskellige principper for denne regulering af beløbsgrænser, idet nogle føl-

ger lønudviklingen, mens andre følger samme regulering som den enkelte ydelse

(fx 1,7 plus tilpasningsprocenten) eller er nominelt fastholdt (fx fradraget for ar-

bejdsindkomst på 122.004 kr. i indkomstgrundlaget for indkomstmodregning i

den supplerende pensionsydelse). Dertil kommer, at der kan være forskellige dis-

kretionære justeringer sfa. indfasning eller udfasning af regelændringer.

Det vurderes at være for omfattende at udarbejde en komplet beskrivelse af regu-

leringen af de enkelte beløbsgrænserne på tværs af alle ydelsesområder. I lyset af

finansudvalgets spørgsmål nr. 215 af 12. maj 2023 om udvikling i købekraften for

folkepensionister er der i stedet fokuseret på en beskrivelse af reguleringen af ind-

komstgrænserne for indtægtsmodregning i folkepensionen.

Overordnet gælder det, at arbejdsindkomst (efter AM-bidrag) over 344.600 kr. i

2021 modregnes med 30 pct. i folkepensionens grundbeløb. Fradragsgrænsen re-

guleres svarende til reguleringstallet, dvs. svarende til lønudviklingen på det pri-

vate arbejdsmarked 2 år tidligere. I 2022 øges fradragsgrænsen således med 1,2

pct. til 348.700 kr., idet der skal afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med

100. Fra 2023 er modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb

ophævet.

Har en enlig folkepensionist en indkomst over 35.600 kr. i 2021 aftrappes den

supplerende pensionsydelse med ca. 34 pct.

og er indkomsten over 89.700 kr. af-

trappes pensionstillægget med 30,9 pct. Indkomstgrundlaget består af skattepligtig

personlig indkomst ekskl. social pension og ekskl. arbejdsindkomst op til 122.400

kr. samt af positiv skattepligtig kapitalindkomst og positiv aktieindkomst over

5.000 kr., hvor de nævnte grænser på hhv. 122.004 kr. og 5.000 kr. er fastholdte

nominelle beløb. Fra 2023 er det dog også arbejdsindkomst over 122.004 kr., der

ses bort fra, når indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgøres.

Indkomstgrænserne for aftrapning af den supplerende pensionsydelse og pensi-

onstillægget reguleres årligt svarende til udviklingen i reguleringstallet (lønudviklin-

gen på det private arbejdsmarked to år tidligere), dvs. med 1,2 pct. fra 2021 til

2022 og med 3,0 pct. til 2023. Reguleringen er dog påvirket af, at der med

Aftale

om finansloven for 2019

er indført en midlertidig forhøjelse af fradragsgrænserne på

15.000 kr. som gradvist udfases frem mod 2034, hvor forhøjelsen er fuld udfaset.

Reelt er aftrapningen udformet i trin, således at der gives fuld ydelse (100 pct.) op til indkomstgrænsen,

hvorefter ydelsen reduceres med 1 pct.-point for hver 541 kr. indtægten overstiger grænsen.

Side 4 af 4

Forhøjelsen er i 2019-niveau og reguleres efter samme principper som fradrags-

grænserne, dvs. svarende til udviklingen i reguleringstallet.

Det indebærer, at fradragsgrænsen opgøres som fradragsgrænsen uden forhøjelse

plus forhøjelsen, der begge reguleres svarende til lønudviklingen, men hvor forhø-

jelsen i 2019-niveau gradvist reduceres med 1.000 kr. årligt. Fra 2021 til 2022 inde-

bærer det, at fradragsgrænsen for indtægtsmodregning i den supplerende pensi-

onsydelse reduceres fra 35.600 kr. til 35.000 kr., mens den er uændret fra 2022 til

2023,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Regulering af de årlige fradragsgrænser for indkomstmodregning i den supplerende pensionsydelse

og i pensionstillægget, 2021-23

2021

Midlertidig forhøjelse

Forhøjelse i 2019-niveau

Forhøjelse i årets niveau

13.000

13.600

12.000

12.700

11.000

12.000

2022

2023

Fradragsgrænse for supplerende pensionsydelse

Uden forhøjelse

Forhøjelse

Årets fradragsgrænse

22.000

13.600

35.600

22.300

12.700

35.000

23.000

12.000

35.000

Fradragsgrænse for pensionstillægget

Uden forhøjelse

Forhøjelse

Årets fradragsgrænse

76.100

13.600

89.700

77.000

12.700

89.700

79.300

12.000

91.300

Anm.: Efter gældende regler afrundes den midlertidige forhøjelse og fradragsgrænserne til nærmeste kronebeløb

deleligt med 100.

Kilde: Egne bregninger.

For fradragsgrænsen for pensionstillægget modsvarer den gradvise udfasning af

forhøjelsen netop den årlige regulering af grænsen uden forhøjelsen fra 2021 til

2022, så fradragsgrænsen er uændret 89.700 kr. i 2022 i forhold til 2021. I 2023 er

reguleringen af grænsen uden forhøjelse lidt større end udfasningen af den midler-

tidige forhøjelse, hvorfor fradragsgrænsen stiger til 91.300 kr. i 2023.

For par kan fradragsgrænserne opgøres efter samme principper, idet der dog ind-

går to gange den midlertidige forhøjelse.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister