Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2720983_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. juni 2023
J.nr. 23/05729 – 2023-4034
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
208 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 208:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor andelen af ansøgere til seniorpension, som
har fået afslag, har været stigende siden seniorpensionen blev indført i 2020? Det er
især afslag begrundet i manglende opfyldelse af kravet til nedsættelse af arbejdsev-
nen, som er vokset, jf. tal fra jobindsats.”
Svar:
Ift. de generelle dokumentationskrav ifm. tilkendelse af seniorpension henvises til
svar på BEU alm. del spm. 209 (2022-2023 (2. samling)).
Der kan være forskellige grunde til, at andelen af afslag på seniorpension er sti-
gende,
jf. nedenfor.
Ved ordningens ikrafttrædelse var der en stor gruppe borgere, som umiddelbart op-
fyldte betingelserne for seniorpension. Der var derfor en større potentiel målgruppe
for seniorpension i begyndelsen af ordningens virkningstid.
I 2020 søgte den enkelte borger seniorpension ved at henvende sig til sin kom-
mune, som skulle behandle sagen. I den forbindelse havde kommunerne mulighed
for at vejlede borgerne konkret om deres mulighed for at få tilkendt seniorpension.
På den måde kan en gruppe potentielle ansøgere, der ikke var i målgruppen for at
få tilkendt seniorpension, have undladt at søge. I 2021 overgik administrationen af
seniorpension til Seniorpensionsenheden, som hermed fik kompetencen til at be-
handle og træffe afgørelse i sager om seniorpension. Ansøgninger om seniorpen-
sion har herefter skulle ske elektronisk via borger.dk. Det betyder, at ansøger ikke
automatisk kommer i direkte kontakt med en medarbejder, der kan vejlede om reg-
lerne.
Seniorpensionsenheden har oplyst, at en stor del af afslagene gives med den be-
grundelse, at ansøgers helbredsmæssige tilstand ikke er endeligt afklaret, eller at
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om der kan observeres ændringer i det samlede billede af ansøgninger, der kan forklare den stigende andel af afslag på seniorpension
ansøger fortsat er i aktuel beskæftigelse i væsentligt omfang. Det kan tyde på, at
flere søger om seniorpension på et tidspunkt, hvor de ikke opfylder betingelserne
herfor.
Den stigende andel afslag på seniorpension siden ordningens start skal desuden ses
i lyset af, at der har været et stigende antal tilkendelser til seniorpension, men en
endnu større stigning i antallet af ansøgninger, samt en ændret sammensætning af
ansøgergruppen over tid, hvad angår arbejdsmarkedstilknytning. Ses der fx på ar-
bejdsmarkedsstatus for ansøgerne ugen før afgørelse, er der en højere andel perso-
ner nu, end ved ordningens begyndelse, som kommer fra beskæftigelse,
jf. svar på
BEU alm. del spm. 211 (2022-2023 (2. samling)).
Der henvises videre til svar på BEU alm. del spm. 210 (2022-2023 (2. samling)),
om Seniorpensionsenhedens vurdering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2