Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. juni 2023
J.nr. 23/05729 - 2023-4034
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
209 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 209:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke dokumentationskrav, som stilles i forbindelse
med en afgørelse om tilkendelse af seniorpension?”
Svar:
Seniorpension er en tilbagetrækningsordning, som giver mulighed for at trække sig
tilbage fra arbejdsmarkedet op til 6 år før folkepensionsalderen. Seniorpension blev
indført pr. 1. januar 2020 med
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte.
Det er
en betingelse for at få tilkendt seniorpension at personen har en langvarig tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet (20-25 år) samt en varigt nedsat arbejdsevne på højest 15
timer om ugen inden for seneste job. Arbejdsevnen bliver således vurderet i forhold
til seneste job, hvilket betyder, at det ikke skal undersøges, om den enkelte vil
kunne klare en anden type job, fx inden for en anden branche.
En ansøgning om seniorpension sendes til Seniorpensionsenheden af borgeren via
borger.dk. Hvis Seniorpensionsenheden konstaterer, at ansøgeren opfylder de gene-
relle betingelser for at modtage ydelser efter lov om social pension, alderskravet og
kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, sender Seniorpensionsenheden
en anmodning til ansøgerens bopælskommune om at oplyse sagen ift. helbreds-
mæssige oplysninger og arbejdsfunktioner i seneste job. Oplysningerne indhentes i
samarbejde med ansøgeren. Det er Seniorpensionsenheden, der på baggrund af
disse oplysninger vurderer, om ansøgeren opfylder betingelserne for tilkendelse af
seniorpension.
Kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet dokumenters i vid udstræk-
ning med oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag for beskæftigelse, hvor
27 timers beskæftigelse om ugen svarer til fuld tid. Herudover kan der indgå oplys-
ninger fra Skattemyndighederne om hidtidig arbejdsindkomst, ansættelseskontrak-
ter, lønsedler eller lignende oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere,