Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2704040_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peder Hvelplund (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 3880
10. maj 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. maj stillet følgende spørgsmål nr. 201 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peder Hvelplund
(EL) (MFU).
Spørgsmål nr. 201:
”Anerkender
ministeren
i lyset af den meget lave frekvens af udbetaling af økono-
misk kompensation på trods af, at senfølger af covid-19 for frontpersonale aner-
kendes som arbejdsskade, og i betragtning af, at de blev sendt i fronten i en pan-
demi af ukendt karakter uden værnemidler
at der er behov for en særlig proces
hos AES, eventuelt hjemlet i ny lovgivning? En sådan ordning vil kunne sikre, at
personalet anerkendes for den store risiko, de har løbet ved at arbejde under pan-
demien, ligesom de vil kunne sikres en reel erstatning som konsekvens af de senføl-
ger, de er ramt af. En sådan ordning kunne desuden være med til at øge sandsyn-
ligheden for, at personalet i fremtiden vil løse en tilsvarende og helt uvurderlig be-
tydelig opgave, i fald Danmark igen bliver ramt af en epidemi?”
Svar:
Jeg har stor respekt for dem, der stillede sig i forreste række, da vi virkelig havde
brug for det. Derfor følger jeg også området tæt.
For mig er det vigtigt, at arbejdsskadesystemet griber mennesker, der har været så
uheldige at komme til skade eller blive syge af deres arbejde, og at ingen venter
unødigt lang tid på en afgørelse. Det er afgørende, at sagerne behandles korrekt og
på baggrund af den nyeste medicinske viden. Covid-19 har i den sammenhæng væ-
ret en ny sygdom, som har krævet vidensopbygning i arbejdsskadesystemet, for at
sagerne kunne behandles.
Dertil kan sager om covid-19 senfølger være komplicerede og tage tid, fordi det
kan være nødvendigt at afvente, at situationen stabiliserer sig i den enkelte sag i
forhold til, hvordan senfølgerne udvikler sig, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kan vurdere, om der er tale om midlertidige eller varige gener.
Jeg har bedt om en redegørelse hos bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, som jeg ser frem til at modtage. Redegørelsen vil blive oversendt til Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg, når jeg har modtaget den.
Jeg ser frem til en drøftelse af problemstillingen på samråd den 10. maj.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om økonomisk kompensation pga. senfølger af covid-19
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2