BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. om beskæftigelsesgraden i Danmark i forhold til vores nabolande

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalget

[email protected]

Samira Nawa

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 3790

30. maj 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 200

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Samira

Nawa (RV) (MFU).

Spørgsmål nr. 200:

”I

følge en opgørelse fra DJØF fra 2021, var det i Danmark kun 32 pct. af alle 60-

74 årige, der var i beskæftigelse, mod 36 pct. i Sverige og 39 pct. i Norge. Kigger

man blot på de 60-64 årige, er 62 pct. af danskerne i beskæftigelse mod 68 pct. i

Sverige og Norge. Hvis Danmark havde samme beskæftigelsesgrad som vores na-

bolande, ville det ifølge opgørelsen betyde mellem 52.000 og 66.000 flere på det

danske arbejdsmarked. Kan ministeren bekræfte disse tal og skønne, hvor mange

flere fuldtidsansatte Danmark ville have, hvis vi havde samme beskæftigelsesgrad

som henholdsvis Norge og Sverige? Der henvises til notatet ”Danmark halter efter

Sverige og Norge, når det handler om fastholdelse af de erfarne på arbejdsmarke-

det”, DJØF (https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/d/danmark-halter-ef-

ter-sverige-og-norge-nr-det-handler-om-at-fastholde-de-erfarne-p-arbejdsmarke-

det1.ashx).”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet genskaber som udgangspunkt ikke tal fra andre analyser.

Der er dog i indeværende tilfælde tale om en relativt enkel beregning. Ministeriet

har derfor i dette svar udarbejdet en lignende analyse, som gør brug af de samme

data, som dem, der anvendes i DJØF-analysen

”

Danmark halter efter Sverige og

Norge, når det handler om fastholdelse af de erfarne på arbejdsmarkedet”.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der har været markant stigning i beskæftigel-

sen blandt seniorerne i de seneste 10 år. Beregninger af potentialet for at øge be-

skæftigelsen blandt seniorer, fx gennem sammenligninger med andre lande, skal

således ses i lyset af, at der allerede i dag er tale om et historisk højt niveau.

Til brug for potentialeberegningen tages der udgangspunkt i beskæftigelsesfrekven-

sen for forskellige grupper af seniorer i hhv. Danmark, Norge og Sverige. Beskæf-

tigelsesfrekvenserne for de enkelte lande beregnes som forholdet mellem antallet af

beskæftigede og antallet af personer i befolkningen,

jf. tabel 1.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. om beskæftigelsesgraden i Danmark i forhold til vores nabolande

Tabel 1

Befolkning, antal beskæftigede og beskæftigelsesfrekvenser i Danmark, Sverige og Norge opdelt på

aldersgrupper, 2021

60-64 år

Befolkning (1.000 personer)

Danmark

Sverige

Norge

Beskæftigede (1.000 personer)

Danmark

Sverige

Norge

Beskæftigelsesfrekvenser (pct.)

Danmark

Sverige

Norge

346,9

568,1

308,5

215,3

386,5

209,8

64-69 år

340

536,6

280,1

71,7

147,6

84,5

70-74 år

296,5

540,8

257

22,9

58,4

29,8

I alt 60-74 år

983,4

1645,5

845,6

309,9

592,5

324,1

Anm.: Det bemærkes, at de pæsenterede tal for beskæftigelsesfrekvenser er omtrent de samme som i DJØFs analyse.

Forskellene kan blandt andet skyldes forskelle i metode, efterregistreringer el. lign. Der er derudover visse forbehold

for data fra Eurostat, da Eurostat udelukkende anvender survey-data. Derfor er beskæftigelsesfrekvensen for Danmark

ikke direkte sammenlignelig med Danmarks Statistiks registerbaserede opgørelse.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Anvendes beskæftigelsesfrekvenserne fra hhv. Norge og Sverige på den danske po-

pulation inden for hver af de tre aldersgrupper, fås der et estimat over antallet af

borgere, der

–

givet de respektive landes beskæftigelsesfrekvenser

–

ville havde

været i arbejde i Danmark, såfremt beskæftigelsesfrekvensen havde været den

samme,

jf. tabel 2.

Det ses af tabel 2, at den beregnede beskæftigelse er højere end

den faktiske beskæftigelse i tabel 1.

Tabel 2

Beskæftigelsesfrekvenser fra Norge og Sverige anvendt på danske befolkningstal, 2021

1.000 personer

Beregnet dansk beskæftigelse med

svensk beskæftigelsesfrekvens

Beregnet dansk beskæftigelse med norsk

beskæftigelsesfrekvens

Kilde: Eurostat og egne beregninger

60-64 år

236,0

235,9

64-69 år

93,5

102,6

70-74 år

32,0

34,4

I alt 60-74 år

361,5

372,9

Ses der på forskellen mellem beskæftigelsen i Danmark beregnet ud fra de to andre

landes beskæftigelsesfrekvenser, og hvor mange der reelt er i beskæftigelse, fås der

en simpel beregning på potentialet af beskæftigede personer i aldersgruppen,

jf. ta-

bel 3.

Omregnet til fuldtidspersoner giver dette et potentiale på hhv. 42.000 og

51.000 fuldtidspersoner,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Simpel potentialeberegning for seniorer i aldersgruppen 60-74 år , 2021

Potentiale, fuldtids-

personer

42,1

51,3

1.000 personer

Beregnet dansk beskæftigelse med svensk beskæftigelses-

frekvens

Beregnet dansk beskæftigelse med norsk beskæftigelsesfre-

kvens

Potentiale, personer

51,6

63,0

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. om beskæftigelsesgraden i Danmark i forhold til vores nabolande

Anm.: For at omregne fra personer til fuldtidspersoner er der påganget en faktor på 0,815103 på den samlede gruppe. Faktoren

til at omregne til fuldtidspersoner er fundet ved at se på forholdet mellem det samlede antal personer i lønmodtagerbe-

skæftigelse mod antallet af fuldtidspersoner i lønmodtagerbeskæftigelse i aldersgruppen i 2021. Det skal dertil bemær-

kes, at denne faktor er beregnet ud fra tal fra Danmarks Statistik, og vil derfor udelukkende være en faktor for forhol-

det mellem fuldtidsbeskæftigede og beskæftigede personer i Danmark alene.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger

Det bemærkes, at potentialeberegningen er en mekanisk beregning, som ikke tager

højde for de faktiske forhold i de forskellige lande, eller hvorvidt tiltag eller æn-

dringer på arbejdsmarkedet reelt ville kunne udløse en stigning i beskæftigelsen

svarende til det beregnede potentiale. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der

er strukturelle forskelle på pensionssystemerne og arbejdsmarkedsmodellerne i

Norge, Sverige og Danmark, som opgørelsen fra DJØF ikke tager højde for, lige-

som at der vil være andre faktorer, der kan have betydning for beregningerne, fx

forskel i antal leveår, helbred, arbejdsmiljø mv.

Det bemærkes endvidere, at omregningen af potentialet til fuldtidspersoner er for-

bundet med en række forbehold og usikkerheder. I beregningen af fuldtidspersoner

antages det, at den gruppe, der potentielt kommer i beskæftigelse, vil arbejde lige

så meget som den gruppe, der allerede er i beskæftigelse. Det er sandsynligt at

gruppen, der ikke er i arbejde

–

og som med potentialeberegningen antages at være

i arbejde

–

har en anden gennemsnitlig arbejdstid end de personer, der er i arbejde i

forvejen, hvilket gør omregningen til fuldtidspersoner usikker.

Tallene ovenfor er fra 2021. Det bemærkes hertil, at beskæftigelsen for seniorer i

Danmark yderligere er steget i 2022.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister