Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2748575_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
11. september 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af
27. april 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over provenuvirkningerne år for år fremover ved følgende
initiativer: a) alder for tilkendelse af tidlig pension fastholdes på nuværende niveau
(inkl. fastholdelse af anciennitetskrav og opgørelsesalder), b) alder for tilkendelse
af seniorpension fastholdes på nuværende niveau, og c) efterlønsalderen fasthol-
des på nuværende niveau? Provenuvirkningerne bedes opgjort samlet og hver for
sig?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de
førtidige tilbagetrækningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være
på disse ordninger, gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person der
fødes i 2023 vil med den nuværende forventede levetidsudvikling således kunne
have mulighed for enten 16 år på seniorpension eller 13 år på efterløn eller tidlig
pension. Betydningen for den mulige ydelsesperiode for de tre ordninger fremgår
af bilagstabel 1-3 sidst i svaret.
Givet visse ikke-ubetydelige beregningsforudsætninger,
jf. nedenfor,
vurderes en
fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger at øge
antallet af personer på disse ordninger med ca. 21.000 personer i 2030 stigende til
mindst 145.000 personer i 2100,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse samt strukturel primær saldo og strukturel saldo
ved at fastholde efterlønsalderen og tilkendelsesaldrene for tidlig pension og seniorpension på
nuværende niveau
2030
2040
2050
2060
2070
2080
2090
2100
-- 1.000 fuldtidspersoner --
Samlet meraktivitet
- heraf tidlig pension
- heraf seniorpension
- heraf efterløn
20,9
9,2
6,3
5,4
46,6
26,5
14,0
6,2
54,6
30,5
17,9
6,3
83,4
50,2
27,4
5,8
94,7
57,3
30,8
6,6
101,9
61,8
32,9
7,2
116,0
69,2
38,4
8,4
145,5
88,7
46,5
10,3
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om tidlig pension
2748575_0002.png
Side 2 af 6
-- 1.000 fuldtidspersoner --
Samlet beskæftigelsesvirkning
- heraf tidlig pension
- heraf seniorpension
- heraf efterløn
-11,7
-6,4
-1,0
-4,3
-26,5
-19,2
-2,1
-5,2
-30,2
-22,4
-2,7
-5,1
-46,2
-37,1
-4,2
-4,8
-52,5
-42,5
-4,7
-5,2
-56,2
-45,8
-5,0
-5,4
-62,9
-51,2
-5,9
-5,9
-77,6
-63,7
-7,1
-6,9
-- mia. kr. 2024-niveau --
Samlet virkning på strukturel primær saldo
- heraf tidlig pension
- heraf seniorpension
- heraf efterløn
-5,5
-2,7
-0,9
-1,9
-13,5
-8,9
-1,6
-3,0
-15,1
-10,3
-1,9
-2,9
-20,4
-15,3
-2,5
-2,6
-22,8
-17,5
-2,7
-2,6
-24,1
-18,7
-2,9
-2,5
-25,4
-19,6
-3,1
-2,7
-29,8
-23,3
-3,6
-2,8
-- mia. kr. 2024-niveau --
Samlet virkning på strukturel saldo
- heraf tidlig pension
- heraf seniorpension
- heraf efterløn
-5,7
-2,7
-1,0
-2,0
-16,1
-10,4
-2,0
-3,7
-24,6
-16,3
-3,1
-5,2
-37,7
-26,9
-4,7
-6,0
-50,6
-37,0
-6,2
-7,4
-64,2
-47,5
-7,9
-8,8
-78,6
-58,3
-9,7
-10,5
-98,3
-73,7
-12,1
-12,5
Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af
alderne i alle ordninger. For beskæftigelse, strukturel primær saldo og strukturel saldo er skønnene
beregningsteknisk foretaget ved først at fastholde alderen for tidlig pension, dernæst seniorpension og til
sidst efterløn. ’-
heraf tidlig pension’
angiver således effekten af alene at fastholde alderen for tidlig pension. ’-
heraf seniorpension’
angiver effekten at fastholde alderen for seniorpension efter at alderen for tidlig pension er
fastholdt. ’-
heraf efterløn’
angiver effekten af at fastholde efterlønsalderen givet, at aldrene for tidlig pension
og seniorpension er fastholdt. Grundet afrunding summer bidragene fra tidlig pension, seniorpension og
efterløn ikke nødvendigvis til den samlede effekt.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027
og egne beregninger.
Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordninger afspejler sig i
et skønnet fald i den strukturelle beskæftigelse på 11.700 fuldtidspersoner i 2030
stigende til 77.600 fuldtidspersoner i 2100.
Den lavere beskæftigelse medfører færre skatteindtægter imens den større aktivitet
på de førtidige tilbagetrækningsordninger medfører øgede offentlige udgifter. Som
følge heraf skønnes den strukturelle primære saldo at blive forværret med ca. 5,5
mia. kr. i 2030 stigende til ca. 30 mia. kr. i 2100. De offentlige merudgifter fører til
øgede renteudgifter, der akkumulerer over tid, og den strukturelle saldo bliver der-
for forværret med tæt på 100 mia. kr. i 2100.
Det er særligt tidlig pension, der med de anvendte beregningsforudsætninger, bi-
drager til den markante stigning i aktiviteten på ordningerne og til faldet i beskæf-
tigelsen. Således kan godt halvdelen af beskæftigelsesfaldet i 2030 stigende til godt
80 pct. i 2080 henføres til den øgede tilgang til tidlig pension. Det skal ses i sam-
menhæng med, at forslaget er fortolket således, at optjening af anciennitet er fast-
holdt, men perioden på tidlig pension, som denne anciennitet giver anledning til,
øges gradvist.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om tidlig pension
2748575_0003.png
Side 3 af 6
Den relativt beskedne beskæftigelsesvirkning fra udvidelse af seniorpensionen af-
spejler, at ordningen er en visitationsbaseret ordning for personer, hvor arbejdsev-
nen er vurderet til maksimalt 15 timer pr. uge i nuværende job.
Den begrænsede virkning fra udvidelse af efterlønsordningen beror på, at det be-
regningsteknisk er lagt til grund, at antallet af personer, der vælger at være med i
efterlønsordningen, er uændret i forhold til gældende regler. Antagelsen afspejler,
at det ikke har været muligt af skønne over, hvor mange der vil tilmelde sig ord-
ningen, når den mulige ydelsesperiode forlænges. Med uændret bidragsperiode og
markant længere ydelsesperiode må det imidlertid forventes, at tilgangen til efter-
lønsordningen vil stige markant. I så fald er virkningen fra uændret efterlønsalder
langt større end angivet.
Det skal derudover understreges, at de anvendte regneprincipper ikke er designet
til at kunne håndtere så store ændringer i ordningerne, som forslaget på sigt vil
give anledning til. Det gælder i særlig grad skønnet for overlap mellem ordnin-
gerne, når virkningen deles op på hver ordning for sig, dvs. når der kun ændres i
en af ordningerne. På det lange sigt er opgørelsen således i højere grad udtryk for
en beregningsteknisk opgørelse end et egentligt skøn.
Der er nedenfor redegjort nærmere for de beregningstekniske antagelser, der er
lagt til grund.
Tidlig pension
For tidlig pension er det lagt til grund, at perioden for opgørelsen af tilknytningen
til arbejdsmarkedet (ancienniteten) vil blive fastholdt. Ancienniteten vil således
blive opgjort fra det fyldte 16. år og frem til det fyldte 61. år uafhængigt af folke-
pensionsalderen. Såfremt man har 44 års anciennitet, vil man dermed kunne mod-
tage tidlig pension fra det fyldte 64. år. Personer med 43 og 42 års anciennitet vil
kunne modtage tidlig pension fra hhv. 65 og 66 år. Personer, der har mindre end
42 års anciennitet ved opgørelsestidspunktet, vil ikke kunne modtage tidlig pen-
sion. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er
uændrede.
Det er beregningsteknisk antaget, at antallet af berettigede vil være uændret rela-
tivt til grundforløbet i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027.
Andelen, der
overgår til tidlig pension på første, andet og tredje mulige år antages at være uæn-
drede er uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til tidlig pension er dermed parallel-
forskudt relativt til grundforløbet.
1
Seniorpension
For seniorpension er det lagt til grund, at man vil kunne få tilkendt fra det fyldte
61. år, uafhængigt af folkepensionsalderen, samt at arbejdsevnekravet er uændret
på maksimalt 15 timer om ugen i seneste job og at anciennitetskravet er uændret
Eksempelvis vil det for første halvårgang af 2000 gælde, at antallet af 64-årige, der er på tidlig pension i det
kontrafaktiske scenarie, vil svare til antallet af 71-årige, der er på tidlig pension i grundforløbet.
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om tidlig pension
Side 4 af 6
på 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet
og modregningsreglerne er uændrede.
Tilgangen til seniorpension antages beregningsteknisk at stige, når perioden for-
længes. Dette skyldes hovedsageligt, at en betydelig gruppe forventeligt vil overgå
til seniorpension frem for førtidspension, når seniorpensionsperioden forlænges.
Efterløn
For efterløn er det lagt til grund, at man vil kunne overgå til efterløn som 64-årig
uafhængigt af folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, man kun kan optjene ef-
terlønspræmier i de sidste tre år inden folkepensionsalderen. Det er desuden lagt
til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er uændrede. Det er tilsva-
rende antaget af alderen, ydelsesniveauet og modregningsreglerne for fleksydelse
er fastholdt.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af personer, der er med i efter-
lønsordningen er uændret ift. grundforløbet i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslof-
ter 2027.
Andelen, der overgår til efterløn på første, andet og tredje mulige år på
efterlønsordningen antages at være uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til efter-
løn er således parallelforskudt. Tilgangen til fleksydelse antages at følge tilgangen
til efterløn og er dermed ligeledes parallelforskudt.
Der er ikke indregnet adfærdsmæssige virkninger ift. tilmeldelse og frafald fra ef-
terlønsordningen. Man kan frit melde sig ind i efterlønsordningen, hvorfor antallet
af efterlønsberettigede forventeligt vil ændre sig, såfremt man udvider efterlønspe-
rioden. Adfærdsændringen vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen,
herunder regler for optjening af efterlønspræmier, modregningsregler og niveau
for efterlønsbidrag, efterlønspræmie og efterlønsydelsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om tidlig pension
2748575_0005.png
Side 5 af 6
Bilagstabeller
Bilagstabel 1
Tilkendelsesalder og maksimal ydelsesperiode for tidlig pension, gældende regler og forslag
Folkepensionsalder
Halvårgang
1960:1
1965:1
1970:1
1975:1
1980:1
1985:1
1990:1
1995:1
2000:1
2005:1
2010:1
2015:1
2020:1
2025:1
2030:1
67
68
69
71
71,5
72,5
73
73,5
74
74,5
75,5
76
76,5
77
77
Tilkendelsesalder for
tidlig pension
Gældende
64
65
66
68
68,5
69,5
70
70,5
71
71,5
72,5
73
73,5
74
74
Med forslag
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
Maksimal ydelsesperiode for
tidlig pension (år)
Gældende
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
Med forslag
3
4
5
7
7,5
8,5
9
9,5
10
10,5
11,5
12
12,5
13
13
Kilde: Egne beregninger.
Bilagstabel 2
Tilkendelsesalder og maksimal ydelsesperiode for seniorpension, gældende regler og forslag
Folkepensionsalder
Halvårgang
1960:1
1965:1
1970:1
1975:1
1980:1
1985:1
1990:1
1995:1
67
68
69
71
71,5
72,5
73
73,5
Tilkendelsesalder for
seniorpension
Gældende
61
62
63
65
65,5
66,5
67
67,5
Med forslag
61
61
61
61
61
61
61
61
Maksimal ydelsesperiode for
seniorpension (år)
Gældende
6
6
6
6
6
6
6
6
Med forslag
6
7
8
10
10,5
11,5
12
12,5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om tidlig pension
2748575_0006.png
Side 6 af 6
2000:1
2005:1
2010:1
2015:1
2020:1
2025:1
2030:1
74
74,5
75,5
76
76,5
77
77
68
68,5
69,5
70
70,5
71
71
61
61
61
61
61
61
61
6
6
6
6
6
6
6
13
13,5
14,5
15
15,5
16
16
Kilde: Egne beregninger.
Bilagstabel 3
Efterlønsalder og efterlønsperiode, gældende regler og forslag
Folkepensionsalder
Halvårgang
1960:1
1965:1
1970:1
1975:1
1980:1
1985:1
1990:1
1995:1
2000:1
2005:1
2010:1
2015:1
2020:1
2025:1
2030:1
67
68
69
71
71,5
72,5
73
73,5
74
74,5
75,5
76
76,5
77
77
Efterlønsalder
Gældende
64
65
66
68
68,5
69,5
70
70,5
71
71,5
72,5
73
73,5
74
74
Med forslag
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
Efterlønsperiode (år)
Gældende
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
Med forslag
3
4
5
7
7,5
8,5
9
9,5
10
10,5
11,5
12
12,5
13
13
Kilde: Egne beregninger.