Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2713275_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
24. maj 2023
Foreløbigt svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199
(Alm. del) af 27. april 2023 stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over provenuvirkningerne år for år fremover ved følgende
initiativer: a) alder for tilkendelse af tidlig pension fastholdes på nuværende niveau
(inkl. fastholdelse af anciennitetskrav og opgørelsesalder), b) alder for tilkendelse
af seniorpension fastholdes på nuværende niveau, og c) efterlønsalderen fasthol-
des på nuværende niveau? Provenuvirkningerne bedes opgjort samlet og hver for
sig?
Foreløbigt svar
Indførelsen af tidlig pension og seniorpension, herunder de første oplysninger om
brugen af disse ordninger, samt muligheden for skattefri udmeldelse af efterløns-
ordningen i 2022 har givet anledning til at genbesøge regneprincipperne for den
forventede udvikling i antallet af personer på de forskellige førtidige tilbagetræk-
ningsordninger - herunder seniorpension, jf. også
foreløbigt svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 28 (alm. del 2022-23 (2. samling)) af 11. januar 2023.
Konsekvenserne af de justerede regneprincipper er indarbejdet i den netop offent-
liggjorte mellemfristede fremskrivning (Danmarks Konvergensprogram 2023).
Retvisende og opdaterede skøn for provenuvirkningerne af de oplistede ændringer
af efterlønsordningen, retten til tidlig pension og seniorpension, jf. spørgsmålet,
vil blive baseret på denne fremskrivning.
Det bemærkes derudover, at beregningerne til svaret er særdeles omfattende, idet
der er tale om udvidelser af ordningerne, hvor antallet af år en person kan være på
ordningerne gradvist vil stige i takt med stigende levetid. Et endeligt svar forven-
tes derfor tidligst at kunne være klar til overendelse ultimo august 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K