Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
11. maj 2023
J.nr. 23/04528
–
2023-2147
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
190 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 190:
”
Vil ministeren i forlængelse af den mundtlige besvarelse af spørgsmål S 464, fol-
ketingsåret 2022-23 (2. samling), i tabelform redegøre for nationaliteten for de 158
retspsykiatriske patienter, der i 2021 modtog førtidspension imens de var vare-
tægtsfængslet i surrogat eller indsat i retspsykiatrien som følge af en domsstolsaf-
gørelse med angivelse af, hvor stor en andel af de heraf danske statsborgere, der
har erhvervet dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation enten som ansø-
gere, bipersoner eller efterkommere?
”
Svar:
Jeg vil starte med at understrege, at jeg som beskæftigelsesminister har fuld forstå-
else for, at det kan virke fundamentalt uretfærdigt, at der er forskel på, om man kan
modtage sociale ydelser under afsoning, alt efter hvor denne afsoning foregår. Jeg
har derfor igangsat et arbejde med at undersøge, om og hvordan udbetalingerne un-
der afsoning i retspsykiatrien kan stoppes.
Der henvises til tabel 1, hvor de 158 retspsykiatriske patienter, der modtog førtids-
pension i 2021, er fordelt på oprindelsesland.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, ud af de 158 retspsykiatriske
patienter, der modtog førtidspension i 2021, var 130 danske statsborgere. Det er
ikke muligt at inddele de danske statsborgere på, hvordan de har erhvervet statsbor-
gerskabet. Det kan dog oplyses, at 115 var af dansk oprindelse, 10 var indvandrere
og 5 var efterkommere.