Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Gejl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 2765
11. maj 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. april stillet følgende spørgsmål nr. 188
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 188:
”Beskæftigelsesministerens
svar på FIU alm. del spørgsmål nr. 144, folketingsåret
2022-23 (2. samling), indeholdt ikke de ønskede oplysninger. Ministeren bedes så-
ledes svare på følgende omformulerede spørgsmål: Vil ministeren redegøre for den
årlige ekstraomkostning ved at ændre alle lønkompenserende ydelser, herunder fol-
kepension, kontanthjælp, SU, førtidspension, dagpenge og efterløn, til et skattefrit
beløb på 9.000 kr. pr. måned alt andet lige? Det bedes i svaret lægges til grund, at
andre supplerende ydelser som f.eks. boligsikring o. lign. ikke påvirkes, og at dy-
namiske effekter som følge af ændret adfærd fra ydelsesmodtagerne ikke medreg-
nes. Det ønskes således oplyst, hvor stor forskellen vil være ved indførslen af et
skattefrit beløb på kr. 9.000 til de nævnte målgrupper i forhold til de nuværende
udgifter til de respektive ydelser, som det skattefri beløb erstatter.”
Svar:
Der er i indeværende svar taget udgangspunkt i følgende overførselsindkomster:
dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
mv., sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, forrevalide-
ring- og revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledig-
hedsydelse, førtidspension, efterløn, seniorpension, tidlig pension, folkepension og
SU.
De månedlige satser for de respektive ydelser er angivet som gennemsnit beregnet
på tværs af de forskellige niveauer inden for hver ydelse på baggrund af offentlige
udgifter til ydelser og skøn for udgifter (finanslovsbevilling) for folkepension og
SU.