Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Pelle Dragsted (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 5313
29. august 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. april stillet følgende spørgsmål nr. 187
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Drag-
sted (EL).
Spørgsmål nr. 187:
”
Vil ministeren sende opdateret svar på BEU alm. del spørgsmål nr. 265, folke-
tingsåret 2021-22, herunder inklusive opdateret svar på FIU alm. del spørgsmål nr.
317, folketingsåret 2019-20, i én samlet besvarelse? I besvarelsen bedes udhulin-
gen af de offentlige ydelser
–
opgjort i kroner og ører samt procentvist
–
som følge
af hhv. satsreguleringsloven og den afdæmpede regulering fra skattereformen af
2012, kortlægges til og med 2023?”
Svar:
BEU alm. del spørgsmål nr. 265, folketingsåret 2021-2022:
I BEU 265 spørges der til en opgørelse af den samlede udhuling år for år af over-
førselsindkomster, der er sket pga. dels satsreguleringsloven af 1990, og dels den
afdæmpede regulering indført med skattereformen 2012.
Indeværende besvarelse indeholder en opdatering af besvarelsen i form af, at tabel-
lerne også indeholder tal for 2023. For uddybende forklaring mv. henvises til be-
svarelsen af BEU alm. del spørgsmål nr. 265 (2021-2022).
Af tabel 1 fremgår niveauet for arbejdsløshedsdagpenge fra 1994 til 2023 opgjort i
det enkelte års niveau. Dertil er oplyst en årlig indbetaling til obligatorisk pension,
som gradvis indfases fra 2020-2030. Af tabel 2 fremgår reguleringsprocenten.
Tabellerne indeholder illustrativt opgørelser af det årlige niveau for satserne og re-
guleringsprocent ved forskellige scenarier af den årlige regulering af satserne. Først
sammenlignes den faktiske satsregulering med, hvad satsreguleringen ville have
været, såfremt at satsreguleringsloven ikke var indført. Dernæst sammenlignes den
faktiske satsregulering med satsreguleringen, såfremt den afdæmpede satsregule-
ring ikke var indført. Til sidst sammenlignes den faktiske satsregulering med et
scenarie, hvor hverken satsreguleringsloven og den afdæmpede satsregulering
havde været indført.
Den maksimale dagpengesats i 2023 er på 19.728 kr. om måneden og dertil kom-
mer en indbetaling til obligatorisk pension på 235 kr. om måneden (2023-niveau).