Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Noah Sturis
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/04345
–
2023-3122
24. April 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
186 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Noah
Sturis (MFU).
Spørgsmål nr. 186:
”Vil
ministeren oplyse det samlede forbrug fra pulje til hjælp til enkeltudgifter og
personligt tillæg til ekstraordinært høje varme- og elregninger (energipuljen) i 2022
opdelt på kommuner?”
Svar:
Som følge af de ekstraordinært høje energiudgifter blev den daværende regering,
Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet enige om at etablere en energi-
pulje på 100 mio. kr. i december 2021. Med puljen fik kommunerne mulighed for
at søge om at få 100 pct. refusion til at få dækket kommunens merudgifter til bevil-
ling af rimeligt begrundede enkeltudgifter i lov om aktiv socialpolitik og personligt
tillæg efter lov om social pension.
Kommunerne har i 2022 haft mulighed for at søge om tilskud for merudgifter til
dækning af energiregninger vedr. fyringssæsonen 2021/2022, der løber fra 1. okto-
ber 2021 til 30. april 2022. I 2022 er der givet tilsagn om tilskud for i alt 1,9 mio.
kr. ud af de afsatte 100 mio. kr.
Puljens størrelse på 100 mio. kr. var udtryk for et ønske om at sikre, at der ville
være nødvendig finansiering. Skønnet var behæftet med betydelig usikkerhed, og
det var ikke forudsat, at alle midlerne nødvendigvis ville blive disponeret.
Udgiften til puljen på 100 mio. kr. i 2022 var prioriteret fra den reserve, som var
afsat til midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud m.v. fra som-
meren 2022. De ubrugte midler i puljen i 2022 er bortfaldet, hvilket også gør sig
gældende for eventuelle ubrugte midler afsat til midtvejs- og efterregulering af det
kommunale bloktilskud m.v. idet ubrugte reserver nedskrives ved årets udgang.