Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2722362_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/04320
9. juni 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
185 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 185:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 30/3-23 fra Muskelsvindfonden om
manglende mulighed for at rejse i arbejdsmæssig sammenhæng for mennesker med
handicap, jf. BEU alm. del - bilag 113?”
Svar:
Muskelsvindsfonden beskriver i henvendelse af 30. marts 2023, at personer med
handicap kan opleve udfordringer, når de ansøger om at få dækket
rejseudgifter
til
hhv. personlige assistance og borgerstyret personlig assistance (BPA) i forbindelse
med arbejdsbetingede rejser.
Den ene ordning,
personlig assistance,
hører under Beskæftigelsesministeriet og
har til formål at ligestille personer med handicap i en arbejdsmæssige sammen-
hæng. Reglerne på beskæftigelsesområdet giver mulighed for at få dækket rejseud-
gifter til en personlig assistent.
Den anden ordning,
BPA,
hører under Social- og Boligministeriet og bevilges som
støtte til personlig pleje, praktisk hjælp og overvågning. Reglerne om BPA-ordnin-
gen dækker ikke rejseudgifter til en BPA på rejser i arbejdsøjemed. Det er dog mu-
ligt at få dækket rejseudgifter til en BPA ved ferier i maksimalt 14 dage om året.
Nedenfor redegøres der nærmere for reglerne og mulighederne for at få hjælp i for-
bindelse med arbejdsbetingede rejser til udlandet.
BPA
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse om BPA-ordningen fra So-
cial- og Boligministeriet, som oplyser:
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-23 fra Muskelsvindfonden om manglende mulighed for at rejse i arbejdsmæssig sammenhæng for mennesker med handicap, jf. BEU alm. del - bilag 113
”Efter § 2, stk. 1, i lov om social service (serviceloven) er det et krav for at få
hjælp og støtte efter serviceloven, at personen opholder sig i Danmark. Social- og
boligministeren har dog efter § 2, stk. 2, bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvilke ydelser efter serviceloven der kan medtages under midlertidige ophold i ud-
landet, og om betingelserne herfor.
Bemyndigelsen i § 2, stk. 2, i serviceloven er anvendt til udstedelse af regler i be-
kendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service
under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen). Efter bekendtgø-
relsens § 1, stk. 2, bevares retten til borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §
96 i serviceloven under midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i bekendtgø-
relsen.
Efter § 2 i udlandsbekendtgørelsen er det er en betingelse for at bevare retten til
hjælp i udlandet, at borgeren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage
hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden
at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.
For midlertidige ophold i udlandet, der har en varighed under én måned, følger det
af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 1. pkt., at borgeren bevarer hjælpen, f.eks. BPA,
uden at ansøge kommunen.
For midlertidige ophold i udlandet, der har en varighed ud over én måned, følger
det af udlandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. pkt., at borgeren skal ansøge kommu-
nen om bevarelse af hjælp, før udlandsopholdet påbegyndes. Det følger af bekendt-
gørelsen, at den periode, i hvilken hjælpen i det enkelte tilfælde kan bevares, af-
hænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karak-
teren af hjælpen.”
Personlig assistance
Personlig assistance er en blandt flere ordninger på beskæftigelsesområdet, der skal
være med til at styrke mulighederne for, at mennesker med handicap, som kan have
vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte, får de samme muligheder
for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Formålet med personlig assistance efter beskæftigelseslovgivningen er, at give bor-
geren mulighed for at varetage sine arbejdsopgaver og deltage i arbejdsmæssige
møder, arrangementer m.v. Den personlige assistent kan fx hjælpe med arbejdsop-
gaver, der kræver løft eller vrid, ligesom hjælpen kan bestå i at skabe overblik og
strukturere arbejdsopgaver. Der er derfor tale om varetagelse af andre typer opga-
ver end de opgaver, som hjælpere i en BPA-ordning er ansat til at varetage. En
BPA vil assistere med personlig pleje, praktisk hjælp, overvågning og/eller ledsa-
gelse.
Personlig assistance kan maksimalt bevilges i op til 20 timer pr. uge for personer,
der er beskæftiget 37 timer om ugen. Derudover kan assistancen foregå på arbejds-
pladsen, ligesom assistancen også kan foregå på en arbejdsbetinget rejse i udlandet.
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-23 fra Muskelsvindfonden om manglende mulighed for at rejse i arbejdsmæssig sammenhæng for mennesker med handicap, jf. BEU alm. del - bilag 113
Som udgangspunkt er forudsætningen for at dække rejseudgifter til personlig assi-
stance på arbejdsbetingede rejser, at rejseudgifterne er rimelige og dokumenterede.
Det er kommunen, som efter en konkret vurdering i den enkelte sag tager stilling
til, om rejseudgifterne kan dækkes.
Når kommunen skal vurdere, om en rejseudgift er rimelig, skal personens mulighed
for at udøve sit erhverv afvejes over for udgiftens størrelse. Der kan være tilfælde,
hvor kommunen giver afslag på at dække rejseudgifter til den personlige assistent
ifm. en arbejdsbetinget rejse. Det kan skyldes, at kommunen vurderer, at borgeren
kan få sine behov for personlig assistance dækket af lokal arbejdskraft. I disse til-
fælde kan borgeren anvende sit tilskud til personlig assistance til at antage lokal ar-
bejdskraft. Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over de kriterier, som
kommunen skal inddrage i vurderingen af ovenstående, da vurderingen skal bero
på en konkret og individuel vurdering.
Ankestyrelsen har i Principmeddelelse 44-19
slået fast, at ”hvis
opgaven som per-
sonlig assistent kræver et kendskab til den handicappede som person eller til ar-
bejdsopgaverne, må større rejse- og opholdsudgifter accepteres, før den handicap-
pede kan henvises til at antage lokal arbejdskraft. Hvis opholdet i udlandet sker for
en kort periode, eller rejsen finder sted til et sted, hvor det vil være vanskeligt at
arrangere lokal arbejdskraft, må der også accepteres højere udgifter, før den han-
dicappede henvises til at antage lokal arbejdskraft.”.
Ankestyrelsen har i Principmeddelelse 33-19
slået fast, at ”både
de opgaver, der
relaterer sig til borgerens ordning med borgerstyret personlig assistance, og den
hjælp, der bevilges efter kompensationsloven, kan varetages af den samme person,
hvis det er praktisk muligt.”.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
[Beskæftigelsesminister]
3