BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-23 fra Muskelsvindfonden om manglende mulighed for at rejse i arbejdsmæssig sammenhæng for mennesker med handicap, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 23/04320

9. juni 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

185 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-

tigelsesudvalget.

Spørgsmål nr. 185:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 30/3-23 fra Muskelsvindfonden om

manglende mulighed for at rejse i arbejdsmæssig sammenhæng for mennesker med

handicap, jf. BEU alm. del - bilag 113?”

Svar:

Muskelsvindsfonden beskriver i henvendelse af 30. marts 2023, at personer med

handicap kan opleve udfordringer, når de ansøger om at få dækket

rejseudgifter

til

hhv. personlige assistance og borgerstyret personlig assistance (BPA) i forbindelse

med arbejdsbetingede rejser.

Den ene ordning,

personlig assistance,

hører under Beskæftigelsesministeriet og

har til formål at ligestille personer med handicap i en arbejdsmæssige sammen-

hæng. Reglerne på beskæftigelsesområdet giver mulighed for at få dækket rejseud-

gifter til en personlig assistent.

Den anden ordning,

BPA,

hører under Social- og Boligministeriet og bevilges som

støtte til personlig pleje, praktisk hjælp og overvågning. Reglerne om BPA-ordnin-

gen dækker ikke rejseudgifter til en BPA på rejser i arbejdsøjemed. Det er dog mu-

ligt at få dækket rejseudgifter til en BPA ved ferier i maksimalt 14 dage om året.

Nedenfor redegøres der nærmere for reglerne og mulighederne for at få hjælp i for-

bindelse med arbejdsbetingede rejser til udlandet.

BPA

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse om BPA-ordningen fra So-

cial- og Boligministeriet, som oplyser:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-23 fra Muskelsvindfonden om manglende mulighed for at rejse i arbejdsmæssig sammenhæng for mennesker med handicap, jf. BEU alm. del - bilag 113

”Efter § 2, stk. 1, i lov om social service (serviceloven) er det et krav for at få

hjælp og støtte efter serviceloven, at personen opholder sig i Danmark. Social- og

boligministeren har dog efter § 2, stk. 2, bemyndigelse til at fastsætte regler om,

hvilke ydelser efter serviceloven der kan medtages under midlertidige ophold i ud-

landet, og om betingelserne herfor.

Bemyndigelsen i § 2, stk. 2, i serviceloven er anvendt til udstedelse af regler i be-

kendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service

under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen). Efter bekendtgø-

relsens § 1, stk. 2, bevares retten til borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §

96 i serviceloven under midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i bekendtgø-

relsen.

Efter § 2 i udlandsbekendtgørelsen er det er en betingelse for at bevare retten til

hjælp i udlandet, at borgeren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage

hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden

at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.

For midlertidige ophold i udlandet, der har en varighed under én måned, følger det

af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 1. pkt., at borgeren bevarer hjælpen, f.eks. BPA,

uden at ansøge kommunen.

For midlertidige ophold i udlandet, der har en varighed ud over én måned, følger

det af udlandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. pkt., at borgeren skal ansøge kommu-

nen om bevarelse af hjælp, før udlandsopholdet påbegyndes. Det følger af bekendt-

gørelsen, at den periode, i hvilken hjælpen i det enkelte tilfælde kan bevares, af-

hænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karak-

teren af hjælpen.”

Personlig assistance

Personlig assistance er en blandt flere ordninger på beskæftigelsesområdet, der skal

være med til at styrke mulighederne for, at mennesker med handicap, som kan have

vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte, får de samme muligheder

for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

Formålet med personlig assistance efter beskæftigelseslovgivningen er, at give bor-

geren mulighed for at varetage sine arbejdsopgaver og deltage i arbejdsmæssige

møder, arrangementer m.v. Den personlige assistent kan fx hjælpe med arbejdsop-

gaver, der kræver løft eller vrid, ligesom hjælpen kan bestå i at skabe overblik og

strukturere arbejdsopgaver. Der er derfor tale om varetagelse af andre typer opga-

ver end de opgaver, som hjælpere i en BPA-ordning er ansat til at varetage. En

BPA vil assistere med personlig pleje, praktisk hjælp, overvågning og/eller ledsa-

gelse.

Personlig assistance kan maksimalt bevilges i op til 20 timer pr. uge for personer,

der er beskæftiget 37 timer om ugen. Derudover kan assistancen foregå på arbejds-

pladsen, ligesom assistancen også kan foregå på en arbejdsbetinget rejse i udlandet.

Som udgangspunkt er forudsætningen for at dække rejseudgifter til personlig assi-

stance på arbejdsbetingede rejser, at rejseudgifterne er rimelige og dokumenterede.

Det er kommunen, som efter en konkret vurdering i den enkelte sag tager stilling

til, om rejseudgifterne kan dækkes.

Når kommunen skal vurdere, om en rejseudgift er rimelig, skal personens mulighed

for at udøve sit erhverv afvejes over for udgiftens størrelse. Der kan være tilfælde,

hvor kommunen giver afslag på at dække rejseudgifter til den personlige assistent

ifm. en arbejdsbetinget rejse. Det kan skyldes, at kommunen vurderer, at borgeren

kan få sine behov for personlig assistance dækket af lokal arbejdskraft. I disse til-

fælde kan borgeren anvende sit tilskud til personlig assistance til at antage lokal ar-

bejdskraft. Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over de kriterier, som

kommunen skal inddrage i vurderingen af ovenstående, da vurderingen skal bero

på en konkret og individuel vurdering.

Ankestyrelsen har i Principmeddelelse 44-19

slået fast, at ”hvis

opgaven som per-

sonlig assistent kræver et kendskab til den handicappede som person eller til ar-

bejdsopgaverne, må større rejse- og opholdsudgifter accepteres, før den handicap-

pede kan henvises til at antage lokal arbejdskraft. Hvis opholdet i udlandet sker for

en kort periode, eller rejsen finder sted til et sted, hvor det vil være vanskeligt at

arrangere lokal arbejdskraft, må der også accepteres højere udgifter, før den han-

dicappede henvises til at antage lokal arbejdskraft.”.

Ankestyrelsen har i Principmeddelelse 33-19

slået fast, at ”både

de opgaver, der

relaterer sig til borgerens ordning med borgerstyret personlig assistance, og den

hjælp, der bevilges efter kompensationsloven, kan varetages af den samme person,

hvis det er praktisk muligt.”.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

[Beskæftigelsesminister]