Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2698124_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. april 2023
J.nr. 23/04348
2023-3123
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
182 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 182:
”Beskæftigelsesministeriet
sendte den 27. februar 2023 udkast til lovforslag om afskaf-
felse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepen-
sionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rime-
lige pensionsberegninger m.v. i ekstern høring, jf. BEU alm. del bilag 70, folketings-
året 2022-23.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen ”En ny reformpakke
for dansk
økonomi
hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og in-
novative virksomheder” indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Socia-
listisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne i januar
2022.
Er ministeren opmærksom på den utilsigtede konsekvens, at udformningen af lov-
forslaget giver en mindre tilskyndelse til opsparing til pension blandt selvstændige ved,
at evt. overskud i virksomheden ikke modregnes, såfremt overskuddet opspares i virk-
somheden, men at såfremt overskuddet udbetales løbende til løn og indsættes på en
pensionsopsparing, så bliver det fortsat modregnet i folkepensionen? Såfremt ministe-
ren er opmærksom på denne udfordring, vil ministeren så tage initiativ til
eventuelt i
dialog med pensionsselskaberne
at løse udfordringen, f.eks. ved at den løbende ind-
komst af opsparet overskud for selvstændige ikke sidestilles med løn, men indgår i
modregningsgrundlaget på linje med pensionsudbetalinger og anden indkomst?”
Svar:
Det danske pensionssystem er i verdensklasse og sikrer danskerne økonomisk sik-
kerhed, når de når folkepensionsalderen. Pensionssystemet rummer dog også en
række vigtige balancer. Det er fx altid en balancegang mellem på den ene side at
have et retfærdigt og målrettet pensionssystem, der giver et trygt levegrundlag for
alle pensionister, og på den anden side at sikre de rette incitamenter til opsparing
og til, at seniorer fortsætter på arbejdsmarkedet efter opnået folkepensionsalder.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om udkast til lovforslag om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.
Udgangspunktet for indtægtsregulering af folkepension er i dag, at der tages ud-
gangspunkt i pensionistens
personlige
indtægtsforhold, det vil sige pensionistens
skattepligtige indkomst. Dette indbefatter bl.a. personlig indkomst, fx løn, og pri-
vate pensionsudbetalinger, aktie- og kapitalindkomst.
Hensigten med lovforslaget er at gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage ak-
tivt på arbejdsmarkedet, også efter pensionsalderen. Det gælder, uanset om perso-
nen er lønmodtager eller selvstændig. Lovforslaget skal bidrage til, at man som
pensionist ikke behøver at sætte sig ind i modregningsreglerne før man siger ja til
at tage ekstra arbejde eller bibeholde driften af sin selvstændige virksomhed. Det
kommer alle til gavn, når dem, der kan og vil, bliver på arbejdsmarkedet efter fol-
kepensionsalderen.
Lovforslaget afskaffer indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejds-
indtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det gælder også for selv-
stændige, der vælger at være en aktiv del af deres virksomhed efter opnået folke-
pensionsalder. Man anses som aktiv i driften af egen virksomhed, hvis man selv
udfører opgaver i virksomheden. Hvis man derimod ikke udfører opgaver eller ens
arbejdsindsats er meget begrænset, bliver man anset som passiv i driften. Det er en
konkret vurdering, hvorvidt man anses for aktiv i driften af egen virksomhed. Da
det er Udbetaling Danmark, som administrerer og udbetaler pensionen, er det også
dem, der foretager denne vurdering.
Løbende udbetalt overskud fra selvstændig virksomhed, hvis den selvstændige er
aktiv i driften, vil med lovforslaget blive anset som indtægt ved personligt arbejde
og derfor ikke nedsætte folkepensionen. Indtil disse penge udbetales, har de ikke
indflydelse på beregningen af folkepension.
Selvstændige, som ønsker at være aktiv i egen virksomhed efter opnået folkepensi-
onsalder, vil dermed kunne anvende overskud i virksomheden til løbende at få ud-
betalt løn, indtil folkepensionisten ikke deltager aktivt i driften mere. Således må
udbetalt overskud igennem selvstændiges virksomhed anses for en naturlig følge
af, at den selvstændige ønsker at fortsætte med at arbejde efter at folkepensionsal-
deren er nået. Det er netop intentionen bag lovforslaget at fastholde seniorer på ar-
bejdsmarkedet.
Når det er sagt, så er det væsentligt for regeringen, at alle får sparet op til pensio-
nisttilværelsen gennem arbejdslivet, så man som pensionist kan supplere sin folke-
pension med arbejdsmarkedspensioner og privat opsparing. Derfor fremgår det
også i regeringsgrundlaget, Ansvar for Danmark, at regeringen vil igangsætte et ar-
bejde med at se på mulige løsninger på problemet med manglende pensionsopspa-
ring blandt borgere med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, selvstændige m.fl.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2