Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. april 2023
J.nr. 2023-2585
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
174 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 174:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 6/3-23 fra Dansk Handicapforbund
om job-match mellem mennesker med handicap og virksomheder, jf. BEU alm. del
–bilag 83”
Svar:
Jeg synes, der er tale om et spændende projekt med nogle gode resultater. Jeg er
enig i, at det er helt centralt at have fokus på de skjulte handicap for at skabe det
bedst mulige jobmatch. Opmærksomhed omkring usynlige handicap gør det muligt
at indtænke behov for hjælpemidler og andre støttetiltag og dermed understøtte, at
jobmatchet fører til ansættelse samt fastholdelse i jobbet på længere sigt.
Dansk Handicap Forbunds projekt er et blandt fem projekter finansieret af
satspul-
jen til udbredelse af virksomheders sociale ansvar.
En netop offentliggjort evalue-
ring af projekterne viser generelt, at projekterne har haft succes med at få udsatte
borgere i arbejde ved at have fokus på at skabe og identificere jobåbninger i deres
virksomhedsnetværk.
For regeringen er det vigtigt, at vi giver alle mulighed for at bidrage med det, de
kan og blive en del af det arbejdende fællesskab. Jeg er glad for at se, at det er lyk-
kedes med at gøre en forskel for personer med handicap, så de også har troen på en
god arbejdsplads. Det er nogle gode erfaringer, som man gjort sig, og det er oplagt,
at de tages med i det videre arbejde for at få flere personer med handicap i beskæf-
tigelse.
Jeg kan supplerende oplyse, at der i perioden december 2020 til december 2022 er
gennemført forsøg med digital screening for funktionsnedsættelse i 8 kommuner.
Forsøget har givet nyledige mulighed for at meddele jobcenteret på forhånd, om de