BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om hvilken indsats de personer, der ikke længere kan få seniorpension, antages at modtage i jobcentret, herunder aktive tilbud, samtaler etc. samt hvad de forventede udgifter til disse forløb er skønnet til

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Nick Zimmermann (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 2295

23. juni 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

166 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick

Zimmermann (DF).

Spørgsmål nr. 166:

”Vil ministeren - i forlængelse af BEU alm. del samrådsspørgsmål A - oplyse, hvil-

ken ydelse/arbejdsmarkedsstatus de personer, der ikke længere kan opnå seniorpen-

sion i årene 4-6 år før folkepensionsalderen, forventes at fordele sig på ved en iso-

leret afkortning af perioden for seniorpension fra 6 til 3 år? Der ønskes en opdeling

på følgende kategorier opgjort i fuldtidspersoner:



Fuldtidsbeskæftigelse

Deltidsbeskæftigelse

Arbejdsløshedsdagpenge

Fleksjob

Ledighedsydelse

Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Førtidspension

Selvforsørget

Etc.”

Svar:

Seniorpension er en tilbagetrækningsordning, som giver mulighed for, at den en-

kelte kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 6 år før folkepensionsalde-

ren. Seniorpension blev indført pr. 1. januar 2020 med

Aftale om ret til seniorpen-

sion for nedslidte.

For at få tilkendt seniorpension er det en forudsætning, at perso-

nen har en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet (20-25 år) samt en varigt ned-

sat arbejdsevne på højest 15 timer om ugen inden for seneste erhverv. Arbejdsev-

nen bliver således vurderet i forhold til seneste job, hvilket betyder, at det ikke skal

undersøges, om den enkelte vil kunne klare en anden type job, fx inden for en an-

den branche.

Regeringen har med regeringsgrundlaget fremlagt et ambitiøst og ansvarligt re-

formudspil. Vi ønsker at samle de to tilbagetrækningsordninger til én og skabe ro

om danskernes mulighed for tilbagetrækning. For regeringen er det afgørende mål

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om hvilken indsats de personer, der ikke længere kan få seniorpension, antages at modtage i jobcentret, herunder aktive tilbud, samtaler etc. samt hvad de forventede udgifter til disse forløb er skønnet til

at øge beskæftigelsen og sikre gode muligheder for at trække sig tilbage før folke-

pensionsalderen. Med den foreslåede model vil perioden i seniorpensionsordningen

forkortes fra 6 år til 3 år før folkepensionsalderen. Regeringen har samtidig tilken-

degivet, at vi ønsker at indlede drøftelser med både Folketingets partier og arbejds-

markedets parter om tilbagetrækningsområdet. Jeg tror på, at vi sammen kan finde

bredt forankrede løsninger, der skaber ro og tryghed om en værdig tilbagetrækning.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at en afkortning af den nugældende seni-

orpensionsordning (dvs. med nuværende arbejdsevnekrav på 15 timer per uge) til 3

år før folkepensionsalderen i 2030 vil medføre en reduktion af antallet af personer

på seniorpension 4-6 år før folkepensionsalderen på ca. 10.000 fuldtidspersoner.

Det bemærkes, at det skønnes, at afkortningen ligeledes vil medføre færre personer

på ordningen 1-3 år før folkepensionsalderen, bl.a. som følge af, at en betydelig an-

del vil overgå til førtidspension 4-6 år før folkepensionsalderen og forblive der. Af-

kortningen skønnes således at medføre en samlet reduktion af antallet af personer

på seniorpension på ca. 17.400 fuldtidspersoner i 2030.

I nedenstående tabel fremgår den skønnede forsørgelse for personer, der ikke læn-

gere er på seniorpension 4-6 år før folkepensionsalderen. Der er i skønnet ikke

skelnet mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigede, da der ikke er datamæssigt grund-

lag herfor. I stedet er der regnet med en gennemsnitlig arbejdstid for de beskæfti-

gede på ca. 27,5 timer pr. uge. Timetallet skal ses i lyset af, at det for nogle af de

beskæftigede vil afspejle deres arbejdsevne i seneste job, som ligger til grund for

tilkendelsen af seniorpension, mens det for andre vil være udtryk for beskæftigelse

med et højere timetal i job, hvor deres arbejdsevne er højere end i deres seneste

job. Den gennemsnitlige arbejdstid svarer til den observerede arbejdstid blandt per-

soner, der 3 måneder inden overgang til seniorpension var ordinært beskæftigede,

jf.

Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalderen (2023),

som kan findes på www.fm.dk.

Tabel 1

Skøn over forsørgelsesgrundlaget i 2030 4-6 år før folkepensionsalderen

for personer, der skønnes at blive berørt af en afkortning af seniorpensi-

onsordningen til 3 år.

Beskæftigelse

Ledighedsydelse

Fleksjob

Sygedagpenge

Jobafklaring

Dagpenge

Kontanthjælp

Selvforsørgelse

Førtidspension

I alt

1.250

425

2.400

1.125

375

400

350

1.175

2.575

10.050

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25.Skøn beror på gældende regler, dvs. med arbejdsevne på maksimalt 15 timer.

per uge.

Kilde: Egne beregninger.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister