Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Kirsten Normann Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. marts 2023
J.nr. 23/02960
–
2023-2197
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
155 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 155:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange borgere, der i dag modtager sygedagpenge,
fordi de venter på behandling i sundhedsvæsenet? Vil ministeren videre oplyse,
hvor mange borgere, der har mistet retten til sygedagpenge, fordi de venter på be-
handling i sundhedsvæsenet? Ministeren bedes i den forbindelse overveje og kom-
mentere på, hvorvidt ”lange ventelister i sundhedsvæsenet” bør tilføjes
som en dis-
pensationsmulighed for forlængelse af sygedagpenge?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har ikke data på, hvor mange borgere, der i dag modtager
sygedagpenge, fordi de venter på behandling i sundhedsvæsenet, og hvor mange
borgere, der har mistet retten til sygedagpenge, fordi de venter på behandling.
Jeg kan dog henvise til
Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt
(Delo-
itte, 2017), hvor det fremgår, at der er 17 pct. af borgerne i jobafklaringsforløb, der
ved revurderingstidspunktet efter 22 uger stadig afventede undersøgelser i sund-
hedsvæsenet, og dermed ikke var fuldstændigt helbredsmæssigt udredt. Det er
imidlertid ikke ensbetydende med, at de ikke kan være afklarede i forhold til deres
muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Af evalueringen fremgår det, at
det eksempelvis kan være borgere, der afventer yderligere undersøgelser i psyki-
atrien eller undersøgelser på en rygklinik med henblik på specifik diagnosticering
m.m.
Oftest vil der være tale om situationer, hvor der allerede foreligger en vis grad af
diagnostisk afklaring, men hvor der er brug for en mere præcis udredning. I evalue-
ringen fremgår det yderligere, at ventetid i sundhedsvæsenet isoleret set stort set
ikke vurderes at være årsag til borgerens overgang til jobafklaringsforløb.