Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2671108_0001.png
TALE
Samråd E om ældre elevatorer (afholdes den
1. marts 2023)
9. februar 2023
J.nr. 20235200019
2023-809
CAPA
DET TALTE ORD GÆLDER.
Samrådsspørgsmål E stillet af Ole Birk Olesen (LA)
Vil ministeren forklare, hvad der retfærdiggør ministerens opbakning til Arbejds-
miljørådes forslag om, at ældre elevatorers hejseskakte skal inddækkes af plader?
Og er ministeren enig i, at en fastholdelse af de gældende regler kommer særligt
arbejdsgivere og lønmodtagere i elevatorvirksomheder til gavn? Kan ministeren
videre oplyse, hvilke ulykkesstatistikker eller anden dokumentation, der ligger til
grund for de konkrete regler? Og vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser
reglerne forventes at have for ejere af ældre opgange i Danmark, herunder hvad
ejerne må forventes at skulle betale til elevatorvirksomheder for at få arbejdet ud-
ført i henhold til reglerne?
Baggrund
Repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, udpeget af Arbejdsmiljørådet, har i
juni 2022 drøftet kravene til ældre elevatorers skaktinddækning. Baggrunden var,
at Arbejdstilsynet i 2021 ændrede reglerne for tætheden af skaktinddækning på æl-
dre ikke CE-mærkede elevatorer. Med ændringen blev reglerne for åbninger i ele-
vatorernes etage- og stoledøre skærpet. Drøftelserne var foranlediget af, at Be-
skæftigelsesministeren havde bedt Arbejdstilsynet om at indkalde parterne til en di-
alog om, hvorvidt reglerne for ældre elevatorers skaktinddækning havde fundet den
rette balance. Arbejdsmiljørådet har i en orientering til Beskæftigelsesudvalget af
11. januar 2023 oplyst, at de tilslutter sig den til formålet nedsatte arbejdsgruppes
vurdering om, at der ikke er behov for regelændringer på området. Ministeren har
i samme orientering oplyst, at hun på baggrund af Arbejdsmiljørådets udtalelse
har valgt at fastholde reglerne for skakinddækning af ældre elevatorer. Der henvi-
ses til BEU alm. del
bilag 18, Folketingsåret 2022-23 (2. samling).
[Indledning]
Tak for invitationen.
Elevatorer findes typisk steder, hvor mange har
deres gang. Derfor mener jeg, at det er vigtigt med
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra åbent samråd om ældre elevatorers skaktinddækning, jf. BEU alm. del - samrådsspm. E
et højt sikkerhedsniveau, så hverken børn eller
voksne kommer til skade.
[Begrundelse for fastholdelse af regler]
Inden jeg besvarer spørgsmålet, vil jeg gerne kort
ridse baggrunden for de eksisterende regler op, så
det er klart, hvad der er op og ned i sagen. Både
her i lokalet og for folk, der kigger med.
I juni 2016 blev der indført skærpede regler for
inddækning af elevatorskakte af ældre ikke CE-
mærkede elevatorer. Efter en overgangsordning
trådte reglerne i kraft den 1. januar 2020. Det bety-
der altså, at elevatorejerne har haft god tid til at
indrette sig på de nye regler.
Desværre betød en sproglig fejl i bekendtgørelsen,
at disse ældre elevatorer skulle leve op til helt de
samme krav til tæthed af inddækningen af eleva-
torskakten som nye elevatorer. Det var ikke hen-
sigten med regelændringen.
For at rette op på fejlen igangsatte Arbejdstilsynet
i samarbejde med Arbejdsmiljørådet
bestående
af arbejdsmarkedets parter
i 2020 derfor et ar-
bejde med at se på reglerne.
På den baggrund blev et samlet regeludvalg under
Arbejdsmiljørådet enige om en ændring af
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra åbent samråd om ældre elevatorers skaktinddækning, jf. BEU alm. del - samrådsspm. E
reglerne, så kravet til skaktinddækningens tæthed
blev lempet.
Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2021, og reg-
lerne giver den enkelte elevatorejer mulighed for
at gøre brug af fx en glasplade eller en perforeret
plade med mindre huller som skaktinddækning. På
den måde blev det sikret, at disse ældre elevatorer
bedre kan beholde deres arkitektoniske herligheds-
værdi.
På grund af flere spørgsmål fra spørger til reglerne
valgte den daværende beskæftigelsesminister i for-
året 2022 at bede Arbejdstilsynet om at indkalde
arbejdsmarkedets parter i regi af Arbejdsmiljørådet
til en drøftelse af, om reglerne for skaktinddæk-
ning havde den rette balance.
Et enigt Arbejdsmiljøråd kom frem til, at der med
ændringen af reglerne var fundet en fornuftig ba-
lance mellem på den ene side et højt sikkerhedsni-
veau og på den anden side fastholdelse af den arki-
tektoniske herlighedsværdi.
Og så til besvarelsen af spørgsmålet.
Som jeg oplyste udvalget om den 11. januar 2023,
så har jeg lyttet til Arbejdsmiljørådets vurdering.
Og på den baggrund har jeg valgt at fastholde reg-
lerne for skaktinddækning af disse ældre elevato-
rer, som de er.
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra åbent samråd om ældre elevatorers skaktinddækning, jf. BEU alm. del - samrådsspm. E
[Om reglerne kommer branchen til gode]
Videre spørges der til, om fastholdelse af reglerne
særligt kommer arbejdsgivere og lønmodtagere i
elevatorbranchen til gode.
Arbejdstilsynet har oplyst mig om, at reglerne om
indretningskrav for eksisterende ikke CE-mærkede
elevatorer blev ændret tilbage i 2016, fordi reg-
lerne var utidssvarende og svære at forstå.
Som sagt betød en sproglig fejl, at disse ældre ele-
vatorer skulle leve op til helt de samme krav som
nye elevatorer i forhold til tæthed af skaktinddæk-
ning. Det var ikke hensigten.
At reglerne blev lempet i 2021 skyldtes som nævnt
et ønske om at tage hensyn til både sikkerheden og
den arkitektoniske herlighedsværdi.
Der har derfor ikke været tale om, at lempelsen af
kravet skulle tilgodese en bestemt branche.
[Dokumentation og ulykkesstatistikker]
I forhold til spørgsmålet om dokumentation eller
ulykkesstatistikker, der ligger til grund for reg-
lerne, kan jeg oplyse, at reglerne bygger på ar-
bejdsmiljøreglernes forebyggelsesprincip om af-
skærmning af faresteder.
4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra åbent samråd om ældre elevatorers skaktinddækning, jf. BEU alm. del - samrådsspm. E
Arbejdstilsynet har således oplyst mig om, at kra-
vene til skaktinddækning følger de generelle regler
for maskinsikkerhed. Det handler om at sikre, at
personer ikke skal kunne komme i kontakt med
farlige dele som fx elevatorstolen.
Helt konkret er reglerne indrettet sådan, at børn
ikke må kunne komme til skade. Det kan fx dreje
sig om, at små børn ikke må kunne stikke fingrene
ind i skaktinddækningen og komme til skade, når
elevatoren kører op og ned.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at hverken de
eller elevatorbranchen har kendskab til omfanget
af ulykker med disse ældre elevatorer. Det skyldes
blandt andet, at Arbejdstilsynet alene bliver oplyst
om arbejdsulykker, og derfor ikke har kendskab til
eventuelle ulykker for privatpersoner.
Reglerne er med andre ord indført, fordi der er ri-
siko for, at der kan ske en ulykke
altså som et fo-
rebyggende princip, som er det generelle princip i
arbejdsmiljølovgivningen.
[Konsekvenser for ejere]
I forhold til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser
reglerne forventes at have for ejere af ældre op-
gange i Danmark, vil jeg gentage, at der ikke er
tale om nye regler.
5
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra åbent samråd om ældre elevatorers skaktinddækning, jf. BEU alm. del - samrådsspm. E
Reglerne blev vedtaget i 2016 og trådte i kraft med
en overgangsordning frem til 1. januar 2020.
Ejere af disse elevatorer af ældre karakter har der-
for haft god tid til at indrette sig efter de nye reg-
ler.
Arbejdstilsynet vurderer, at langt de fleste eleva-
torejere allerede har fået ombygget deres elevato-
rer. Det er derfor et fåtal af ejere, der af forskellige
årsager ikke har fået ombygget deres elevator
endnu.
Selve omkostningerne forbundet med en ombyg-
ning vil afhænge af den specifikke elevator og
selvfølgelig ejerens specifikke ønsker.
Er der enkelte elevatorejere, som har vanskeligt
ved at nå at få lovliggjort elevatoren fx på grund af
mangel på håndværkere, så er der fortsat mulighed
for at ansøge om midlertidig dispensation hos Ar-
bejdstilsynet.
Jeg forventer, at de sidste ejere inden for den nær-
meste fremtid får lovliggjort deres elevator.
Tak for ordet.
6