Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/02865
27. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
153 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 153:
”Vil
ministeren oplyse, om ledige seniorer (forstået som fire aldersgrupper: 50-55
årige, 55-60 årige, 60-65 årige, 65+ årige) i højere grad end beskæftigede seniorer i
samme aldersgruppe benytter sig af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for-
stået som førtidspension, tidlig pension, seniorpension eller efterløn? Tallene for
tilbagetrækning for de enkelte aldersgrupper ønskes oplyst i en tabel.”
Svar:
Der er en række muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før den
officielle folkepensionsalder, herunder bl.a. gennem førtidspension, seniorpension,
efterløn og tidlig pension.
Tabel 1 opgør, hvor stor en andel af hhv. beskæftigede og ledige seniorer, der over-
går til én af de fire ydelser i løbet af 2022. Status som beskæftiget eller ledig er op-
gjort i september-november 2021.
Det samlede antal seniorer i beskæftigelse i perioden september-november 2021 er
i alt 730.833 personer. Der var 15.108 ledige seniorer i samme periode. For alders-
grupperne under 60 år er det kun muligt at overgå til førtidspension blandt de fire
ordninger.
Samlet set er 1,6 pct. af de beskæftigede (svarende til 11.500 personer) i perioden
september-november 2021 overgået til én af de fire tilbagetrækningsordninger i lø-
bet af 2022,
jf. tabel 1.
Den tilsvarende andel blandt ledige udgjorde 7,8 pct. (sva-
rende til 1.200 personer) i samme periode. Andelsmæssigt var der således knap fem
gange så mange personer fra ledighed, der overgik til én af de fire ordninger i
2022, sammenholdt med andelen, der overgik fra beskæftigelse.
Forholdsvis få personer overgår fra ledighed og beskæftigelse til førtidspension.
Tidlig tilbagetrækning er således ikke udbredt blandt ledige og beskæftigede i al-
dersgruppen 50-59 år. For at få ret til førtidspension skal man have en arbejdsevne,