Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/02863
–
2023-2061
27. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
152 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 152:
”Det fremgår af finansloven for 2023, jf. § 17.59.31, at der i nuværende og kom-
mende finansår er afsat midler til ’selvaktiveringsgrupper for seniorer’. Vil mini-
steren oplyse, om der er andre centrale redskaber, ordninger eller puljer i beskæfti-
gelsesindsatsen, der er målrettet seniorers arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder så-
vel fastholdelse på arbejdsmarkedet som inklusion af ledige seniorer på arbejds-
markedet?”
Svar:
Det er helt centralt for regeringen, at den enkelte uanset sin alder, skal have mulig-
hed for at være en del af det danske arbejdsmarked. Seniorer har vigtige erfaringer
og kompetencer i bagagen. Der gør dem til en vigtig ressource for arbejdsmarkedet,
arbejdsgivere og kollegaer. Det er derfor også en mærkesag for regeringen at give
flere seniorer mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet.
Det bemærkes indledningsvis, at der i beskæftigelsesindsatsen er en lang række
ordninger målrettet ledige, unge såvel som seniorer. Det kan fx være samtaler tid-
ligt i ledighedsforløbet, som også er foreslået i Seniortænketankens anbefaling nr.
8.
For så vidt angår seniorer, kan det oplyses, at Beskæftigelsesministeriet bl.a. admi-
nistrerer to puljer, der specifikt vedrører beskæftigelsesindsatsen for seniorer, her-
under
Puljen til selvaktiveringsgrupper for seniorer
og
Puljen til en særlig indsats
til ledige over 50 år.
Puljemidlerne til begge puljer er opført på finansloven og ud-
møntes som ansøgningspuljer gennem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Puljen til selvaktiveringsgrupper for seniorer er anført på finansloven på §
17.59.31.15, og skal understøtte, at ledige personer over 50 år opnår ordinær be-
skæftigelse på arbejdsmarkedet, samt fremme nye beskæftigelsesområder for mål-
gruppen. Puljen kan søges af foreninger, og tilskud kan anvendes til netværks- og