Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Pelle Dragsted
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023
–
696
6. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez
(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).
Spørgsmål nr. 15:
”Hvor
meget forventes lønmodtagerne årligt samlet at miste i gennemsnitlig time-
løn ved en afskaffelse af store bededag, og hvordan fordeler det sig på hhv. offent-
ligt og privatansatte?”
Svar:
Formålet med lovforslaget (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af
store bededag som helligdag, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat),
er at sikre, at store bededag fra 2024 anses som en almindelig arbejdsdag. hvor de
løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder
anvendelse.
Lovforslaget betyder, at hvis arbejdstiden forøges, modtager lønmodtagere, der får
fast månedsløn eller fast løn for en anden periode, et løntillæg af arbejdsgiveren
svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget skal udgøre 0,45
pct. af årslønnen.
Lovforslaget betyder endvidere, at timelønnede lønmodtagere, der får forøget deres
arbejdstid i medfør af § 2, stk. 1, modtager den aftalte timeløn for almindelige ar-
bejdsdage ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg for overar-
bejde eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.
Der vil endvidere være visse timelønnede lønmodtagere omfattet af ordninger om
opsparing til søgnehelligdage, fritvalgsordninger m.v., for hvem det må forventes,
at søgnehelligdagsbetalingen bliver tilsvarende større på de tilbageværende søgne-
helligdage. Det skyldes, at disse ordninger undtages fra lovforslaget, således at fx
opsparingsprocenterne ikke vil blive reduceret, selvom der bliver en helligdag min-
dre.