Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 2069
24. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
Alm del spg. 149 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 149:
”Vil
ministeren oplyse, om ministeriet kan pege på konkrete initiativer, der er evi-
dens for kan afkorte sygefraværet? Vil ministeren specifikt oplyse, om ministeriet
kan pege på konkrete initiativer, der er evidens for kan afkorte sygefraværet blandt
seniorer? Såfremt ministeriet ikke kan pege på evidens, vil ministeren da oplyse,
om der er initiativer, som ministeriet fagligt vil fremhæve som havende positive in-
dikationer på at kunne afkorte sygefraværet, herunder særligt for seniorer?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi i regeringen er optaget af sikre et
sundt og sikkert arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det er helt afgørende, at
den enkelte medarbejder er tryg og sikker på sit arbejde.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Det Nationale Forskningscen-
ter for Arbejdsmiljø (NFA).
”NFA har ikke studier
med evidens for tiltag, som kan afkorte sygefraværet hos
den enkelte medarbejder,
herunder blandt seniorer.
Der er dog evidens for, at man kan reducere
det samlede omfang af sygefravær
på
en arbejdsplads gennem forebyggende tiltag i arbejdsmiljøet målrettet de arbejds-
miljøfaktorer, der står i sammenhæng med sygefravær. Det gælder arbejdsmiljøfak-
torer som høje følelsesmæssige krav, vold og trusler om vold (psykosocialt arbejds-
miljø) eller høje fysiske belastninger i arbejdet og uhensigtsmæssige arbejdsstillin-
ger (fysisk arbejdsmiljø). Medarbejdere, der rapporterer højt på disse faktorer, har
en større risiko for sygefravær i forhold til medarbejdere, der rapporterer lavt på
disse faktorer.
Konkret kender NFA til flere arbejdsmiljømæssige tiltag
–
både inden for det psy-
kosociale og fysiske arbejdsmiljø - der kan nedbringe sygefraværet. Inden for det
psykosociale område viser forskningen fx, at hvis medarbejderne oplever, at de har
indflydelse på deres arbejde og mulighed for at udvikle sig, så indvirker dette posi-