Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2671492_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
7. marts 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 137 alm. del af 8.
februar 2023 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvordan § 2, stk. 4 i ”Bekendtgørelse om beregning af
satsreguleringsprocenten mv.” tidligere er blevet anvendt?
Svar
Der fremgår følgende af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse af 20. august 2019 om bereg-
ning af satsreguleringsprocenten m.v.:
”Bruttoårslønnen
for henholdsvis arbejdere og funktionærer beregnes ved at gange timelønnen for
hver af de to personalegrupper som opgjort efter stk. 2 og 3 med den årlige standardarbejdstid for
fuldtidsbeskæftigede, således at bruttoårslønnen ikke påvirkes af forskelle i antallet af arbejds-
dage i de enkelte år. Generelle aftalebaserede eller lovfastsatte ændringer i arbejdstiden, herunder
længere ferie eller kortere arbejdsuge, indgår i fastsættelsen af standardarbejdstiden.”.
Hensigten bag opgørelsesmetoden er at sikre, at årslønnen for henholdsvis arbej-
dere og funktionærer ikke påvirkes af udsving i de faktiske antal arbejdsdage i de
enkelte år, der opgøres en lønstigningstakt for
herunder som følge af variation i
antal helligdage, der falder på en hverdag. Derved sikres, at årslønnen for hen-
holdsvis arbejdere og funktionærer bliver sammenlignelig på tværs af de år, der
opgøres en lønstigningstakt for.
Bekendtgørelsen lægger op til, at ændringer i standardarbejdstiden, fx som følge af
ændringer i antallet af helligdage eller længere ferie aftalt i overenskomsterne, skal
afspejles i bruttoårslønnen og dermed i udgangspunktet skal have virkning på sats-
reguleringsprocenten mv. Det betyder, at en stigning i den årlige standardarbejds-
tid isoleret set vil betyde en højere årsløn og dermed højere regulering (for fast-
holdt timeløn), mens et fald i den årlige standardarbejdstid omvendt isoleret set vil
medføre en lavere regulering af bl.a. overførselsindkomsterne.
Standardarbejdstiden fastsættes på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings år-
lige StrukturStatistik. Her kan det nævnes, at den seneste ændring i standardar-
bejdstiden fandt sted i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2010, hvor det
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om hvordan § 2, stk. 4 i Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten mv. tidligere er blevet anvendt
Side 2 af 2
for hovedparten af funktionæroverenskomsterne blev aftalt, at grundlovsdag er en
betalt fridag. Denne aftalebaserede ændring i arbejdstiden blev indregnet i Struk-
turStatistikken med datagrundlaget for 2012 og frem ved at reducere standardar-
bejdsåret fra ca. 1.680 til 1.675 timer.
Ved fastsættelsen af satsreguleringsprocenten for finansåret 2014 (dvs. baseret på
2011- og 2012-datagrundlag), blev denne reduktion i standardarbejdstiden udeladt
i beregningen af årslønnen (dvs. reduktionen i standardarbejdstiden førte ikke til
en lavere satsreguleringsprocent). Håndteringen af dette ved beregning af satsre-
guleringsprocenten for finansåret 2014 fremgår af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om
beregning af satsreguleringsprocenten m.v.
af 21. august 2013: ”For
at give et retvi-
sende billede af udviklingen i årslønnen udeholdes værdien af grundlovsdag som fridag for fastløn-
nede ved opgørelsen af timelønnen for 2012”.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister