Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20235200044
J.nr. 2023
–
1500
6. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
133 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 133:
”Vil
ministeren
–
i forlængelse af samrådsspørgsmål F
–
kommentere på, om det
ikke burde være således, at virksomheden skal kunne pålægges at skulle købe ar-
bejdsmiljørådgivning i eksempelvis 2 år eller på anden vis sikre, at virksomheder
får den nødvendige, stabile professionelle hjælp i længere tid?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden besvarelsen af BEU alm. del
–
samrådsspm. F eller senest 4 uger fra d.d.”
Svar:
Generelt gælder det, at virksomheder i Danmark og på danske offshore olie- og
gasanlæg er forpligtet til at indhente ekstern rådgivning, hvis det er nødvendigt for
at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Der
er på offshore olie- og gasområdet ganske få og højt specialiserede virksom-
heder. Olie- og gasproduktionen må kun sættes i drift, hvis Arbejdstilsynet har gi-
vet en driftstilladelse hertil. Forud for Arbejdstilsynets meddelelse af driftstilladel-
ser og i forbindelse med væsentlige ændringer på de enkelte anlæg vurderer og
gennemgår Arbejdstilsynet den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, som offshore
olie- og gasoperatører skal udarbejde i henhold til offshoresikkerhedsloven.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes med inddragelse af repræ-
sentanter for de ansatte. I dette dokument skal en virksomhed påvise, at alle sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er identificeret,
vurderet, og nedbragt til et niveau, der er "så lavt, som det er rimeligt praktisk mu-
ligt". Det gælder også de risici, der vedrører det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.