Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mette Abildgaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/01586
2. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
119 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Mette
Abildgaard (KF) (MFU).
Spørgsmål nr. 119:
”Kan
ministeren oplyse fordelingen af hoveddiagnoser ved tildeling af en senior-
pension?”
Svar:
Seniorpension er en tilbagetrækningsordning, som giver mulighed for, at den en-
kelte kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 6 år før folkepensionsalde-
ren. Seniorpension blev indført 1. januar 2020 med Aftale om seniorpension for
nedslidte. For at få tilkendt seniorpension er det en forudsætning, at personen har
en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet (20-25 år) samt en varigt nedsat ar-
bejdsevne på højest 15 timer inden for seneste erhverv. Arbejdsevnen bliver vurde-
ret i forhold til seneste job, hvilket betyder, at det ikke skal undersøges, om den en-
kelte vil kunne klare en anden type job, fx inden for en anden type branche. Fra ja-
nuar 2020 til december 2022 har 26.088 personer fået tilkendt seniorpension.
Tabel 1 viser alle tilkendelser af seniorpension fordelt på hoveddiagnoser for per-
soner, der er tilkendt seniorpension i perioden januar 2020 til december 2022. Ho-
veddiagnosen registreres af en sagsbehandler på baggrund af en lægefaglig vurde-
ring. Hoveddiagnosen er således den diagnose som vurderes mest relevant i sagsbe-
handlingen. Selvom alle de personer, der er tilkendt seniorpension i denne periode,
har en registreret diagnose, kan det bemærkes, at det ikke er et lovbestemt krav, at
den enkelte skal have registreret en diagnose for at kunne modtage seniorpension.
Kriterierne for visitation følger således de ovennævnte tilkendelseskriterier, dvs.
bl.a. arbejdsmarkedstilknytning og vurdering af arbejdsevne. Opgørelsen viser
alene hoveddiagnosen, hvorfor den enkelte kan have flere diagnoser.
Det fremgår af opgørelsen, at 48 pct. af de personer, der er tilkendt seniorpension
har registreret
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
som hoveddiagnose.
Denne kategori indbefatter bl.a. diagnoser med ledsmerter, rygsygdomme og bevæ-
gelsesbesvær. Dertil er psykiske lidelser hoveddiagnose for 18 pct. af de personer,
der har fået tilkendt seniorpension.