Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 1758
27. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
112 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 112:
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår dagpengesystemet er selvfinansieret, dvs.
hvor indtægter fra a-kassekontingent og udgifter til udbetaling af dagpenge er på
niveau?”
Svar:
Udgifterne til dagpenge er i høj grad afhængig af konjunkturen på arbejdsmarkedet.
I perioden 2010-2022, jf. tabel 1 nedenfor, har udgifterne ligget mellem 14,0
–
25,1
mia. kr. (2022-pl.).
I samme periode har statens indtægter fra det obligatoriske medlemsbidrag, der
indbetales af arbejdsløshedskassernes medlemmer, ligget forholdsvist stabilt mel-
lem 9,0
–
9,4 mia. kr. (2022-pl.). Det stabile niveau skyldes, at antallet af medlem-
mer af a-kasser ikke varierer meget mellem årene.
Statens indtægter fra det obligatoriske medlemsbidrag er ikke én-til én koblet som
finansiering af udgifterne til dagpenge. Det er derfor ikke retvisende at sige, at dag-
pengesystemet er selvfinansieret i det tilfælde, hvor indtægterne fra det obligatori-
ske medlemsbidrag er på niveau med udgifterne til dagpenge.
I tabel 1 nedenfor er der for perioden 2010-2022 oplyst udgifter til dagpenge og
indtægter fra det obligatoriske medlemsbidrag (2022-pl.), samt beregnet, hvor stor
en andel indtægten fra det obligatoriske medlemsbidrag udgør af dagpengeudgif-
ten. Udgifterne ligger generelt væsentligt under indtægterne.
Indtægten fra medlemsbidraget i det ovennævnte spænd mellem 9,0
–
9,4 mia. kr.
vil svare til udgifterne til dagpenge årligt for 43.000-45.000 fuldtidspersoner. Til
sammenligning kan det oplyses, at der på finanslovsforslaget for 2023 er budgette-
ret med 65.500 fuldtidspersoner.