Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2666784_0001.png
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 27. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 109
(alm. del) efter ønske fra Helle Bonnesen (KF) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
Vil ministeren redegøre for, i hvor mange tilfælde det er sket, at myndighederne
(Styrelsen for international rekruttering og integration og Skattestyrelsen) har ret-
tet henvendelse til en dansk eller en udenlandsk bank med henblik på at udføre
kontrol med en udenlandsk medarbejder, inden for de seneste fem år?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om en udtalelse fra Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som har oplyst følgende:
”SIRI har ikke statistik over, i hvor mange tilfælde der på baggrund af kontrol,
gennemført ved stikprøve eller i forbindelse med den konkrete sagsbehand-
ling, er indhentet oplysninger om udbetaling af løn til en dansk bankkonto. En
opgørelse heraf vil således forudsætte en manuel gennemgang af et større an-
tal sager. Det er dog styrelsens umiddelbare vurdering, at der kun i et mindre
antal sager er foretaget en nærmere undersøgelse af, om kravet om dansk
bankkonto har været opfyldt.
SIRI har endvidere ikke statistik over, i hvor mange tilfælde styrelsen har kon-
stateret overtrædelser af kravet om lønudbetaling til en dansk bankkonto. En
opgørelse heraf vil også forudsætte en manuel gennemgang af et større antal
sager.
Ved indikationer på overtrædelser af udlændingeloven kan SIRI anmode poli-
tiet om en nærmere undersøgelse heraf.”
For så vidt angår spørgsmål til skattemyndighedernes administration, herunder
Skattestyrelsens praksis, må jeg henvise til skatteministeren.
24. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 2007
2208485
Side
1/2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om i hvor mange tilfælde det er sket, at myndighederne (Styrelsen for international rekruttering og integration og Skattestyrelsen) har rettet henvendelse til en dansk eller en udenlandsk bank med henblik på at udføre kontrol med en udenlandsk medarbejder, inden for de seneste fem år
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2