Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 27. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 107
(Alm. del) efter ønske fra Helle Bonnesen (KF) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 107:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for Skattestyrelsen og Styrelsen for
international rekruttering og integration at føre kontrol med udenlandske arbejds-
tagere, hvis kravet om en dansk bankkonto bliver fjernet?
21. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 2005
2208440
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at formålet med kravet om, at
udbetalingen af løn til udenlandske arbejdstagere skal ske til en dansk bankkonto,
er at sikre, at det beløb, som fremgår af ansættelseskontrakten, og som indgår i
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) vurdering af, om en
ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, også reelt er det beløb,
der kommer til udbetaling.
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om en udtalelse fra SIRI,
som har oplyst følgende:
”1. Med kravet om dansk bankkonto kan det kontrolleres, om der forekommer
overførsler til andre konti her i Danmark eller udlandet, herunder tilbagebeta-
linger til arbejdsgiver eller bankhævninger, som tyder på, at arbejdstager rent
faktisk ikke får den løn, som fremgår af ansættelseskontrakten. Indbetaling på
en dansk bankkonto giver gennemsigtighed, da bankkontoen kan sammenhol-
des med indberetningen af løn i indkomstregisteret og lønsedler.
Det ville kræve ekstra ressourcer, hvis der skulle foretages kontrol af en uden-
landsk bankkonto. Det skyldes, at der kan være behov for ægthedsvurdering
og oversættelse.
Sags nr.
Akt-id
Side
1/2